08/02/2026
Hej !🙋🏻♀️
Jeg hedder Petra Hrönn Röskva Garðarsdóttir 👣
Mit arbejde som kunstner og kunstterapeut udspringer af den samme grundlæggende nysgerrighed på det ubevidste og af tilliden til selvet som et aktivt og dynamisk princip, der konstant søger mod helhed(=heling). Eftersom det ubevidste udtrykker sig i billeder og sansninger, er det for mig oplagt at arbejde med det samme sprog – nemlig det billedskabende – i en sanselig og intuitiv tilgang.
Jeg arbejder primært med akrylmaleri og mixed media. Processen begynder ofte dér, hvor noget ikke længere kan holdes inde, og hvor maleriet bliver et sted, der kan rumme det, kroppen og psyken bærer på. Farverne vælger mig, og jeg lader impulser, bevægelse og sansning føre an – også når faglig viden og indre “dommere” melder sig. Disse stemmer får lov at være en del af processen, uden at styre den.
I både mit kunstneriske og kunstterapeutiske arbejde betragter jeg billederne som containere med mulighed for udforskning: rum, hvor oplevelser kan lægges uden krav om forklaring, forsvar eller forståelse. Når noget bliver malet ud, bliver det ikke længere udelukkende personligt, men kan betragtes, mødes og integreres over tid. Denne integrationsproces fortsætter ofte længe efter, at billedet er færdigt – gennem afstand, nærhed, gentagen kontakt og til sidst frigivelse.
Jeg oplever, at denne måde at arbejde på har en dybt transformerende kraft. At give slip på det, der har været båret længe, kan være både forløsende og sorgfuldt – som en lille identitetsdød, hvor noget velkendt opløses for at give plads til noget nyt. Dette perspektiv er også centralt i mit kunstterapeutiske arbejde, hvor jeg støtter andre i at bevæge sig gennem lignende processer i deres eget tempo.
Ud over det personlige arbejder jeg også med det kollektive lag. Nogle værker opstår i et felt, hvor jeg stiller mig til rådighed for stemmer, fortællinger og erfaringer, der rækker ud over mit eget liv. Her bliver kunsten et talerør for det, som har været tavst – og et vidnesbyrd om forbindelsen mellem individ, historie og fællesskab.
For mig er kunst og kunstterapi ikke adskilte praksisser, men to udtryk for samme bevægelse: at skabe rum, hvor det indre kan få form, blive mødt og integreret – og hvor både mennesker og billeder kan finde hjem.
Netop derfor giver jeg også slip på mine værker og sender dem videre når
de har “gjort deres arbejde” hos mig og er klar til at finde hjem andre steder.
💛
(Link til billeder af min proces i kommentarfeltet 💫)
