Rum til dig - Psykoterapi v. Karoline Rasmussen

06/05/2026

Kære studerende: Har du svært ved at finde ro op til eksamen?

Måske kører tankerne konstant. Måske føler du dig bagud hele tiden. Måske stirrer du på bøgerne eller dokumenter på skærmen uden rigtigt at kunne komme i gang. Eller måske er du bare træt af presset og følelsen af hele tiden at skulle præstere.

Mange unge kæmper lige nu med eksamensangst, stress, tankemylder og uro i kroppen. Og det handler ikke bare om viljestyrke eller disciplin. Når man er presset, kan det være svært at tænke klart, koncentrere sig og finde ro.

Hos Rum Til Dig i Viborg tilbyder jeg samtaler til unge med fokus på stress, eksamensangst og præstationspres. Jeg er psykoterapeut og tilbyder dig et trygt rum, hvor du kan få støtte, ro og hjælp til det, der fylder.

Jeg tilbyder blandt andet:

🌿 Samtaler om eksamensangst og stress
🌿 Hjælp til tankemylder og præstationspres
🌿 Mindfulness og redskaber til mere ro
🌿 NADA-akupunktur mod uro, angst og søvnproblemer

Du behøver ikke vente, til det hele vælter.

Kort ventetid.

📍 Rum Til Dig – samtaler og støtte til unge i Viborg.

Kontakt mig på tlf. 51924061 eller mail: kontakt@rumtildig.dk.

Mange unge oplever stress, uro og præstationspres i forbindelse med eksamen. Tankerne kører, kroppen er anspændt, og det kan være svært at finde ro til både forberedelse og søvn. For nogle udvikler det sig til egentlig eksamensangst, hvor nervøsiteten fylder så meget, at det påvirker konce...

24/01/2026

Jeg læser denne artikel med stor genkendelse i kritikken af selvoptimeringskulturen, men også med en faglig undren. For når selvkærlighed i artiklen beskrives som narcissisme og selvforelskelse, rammer kritikken efter min erfaring forbi det, der faktisk foregår i menneskers indre liv og i terapirummet.

Som psykoterapeut møder jeg dagligt mennesker, der netop ikke elsker sig selv for meget, men alt for lidt.

De kommer i terapi, fordi de har svært ved at mærke egne behov, sige fra, sætte grænser, mærke vrede, træffe valg, der er gode for dem selv, eller fordi de konstant tilsidesætter sig selv for at være elskelige, nyttige og nemme at være sammen med. Mange af dem har brugt et helt liv på at rette blikket udad. På at tage ansvar for andres følelser. På at tilpasse sig, præstere og fungere. De er alt andet end narcissister.

Svend Brinkmann siger i artiklen, at idéen om selvkærlighed er misvisende og i værste fald skadelig for vores evne til at forholde os til andre mennesker. I terapirummet ser jeg det modsatte. Det er netop manglen på selvkærlighed, der gør mennesker utydelige i relationer, overansvarlige, udmattede og ensomme midt i fællesskaber. Det er manglen på indre omsorg, der får mennesker til at forsvinde i relationer, ikke for meget af den.

Når Brinkmann siger, at selvkærlighed er narcissisme, fordi man bliver forelsket i sit eget ego og spejlbillede, så beskriver han i virkeligheden noget, der ikke er selvkærlighed. Han beskriver egoets projekt. Jagten på forbedring, spejling, identitet og bekræftelse. Det er netop det lag i os, som selvoptimeringskulturen lever af, og som kan blive tomt, udmattende og selvcentreret.

Men i terapeutisk forstand er selvkærlighed ikke rettet mod egoet. Den er rettet mod noget dybere. Mod det menneskelige i os, som kommer før præstationen, før rollerne og før fortællingen om, hvem vi burde være. Vores essens, om man vil. Det sted, hvor vi ikke skal forbedres, men mødes.

Når mennesker i terapi lærer selvkærlighed, lærer de ikke at beundre sig selv. De lærer at rumme sig selv. At blive hos sig selv, når de fejler. At holde sig selv, når skammen kommer. At mærke egne grænser uden at forklare dem væk. At stå i deres følelser uden at løbe.

Det er netop fraværet af denne indre værdighed, der skaber stress, udbrændthed, angst, depression og relationel smerte. Det er fraværet af selvkærlighed, der får mennesker til at blive i ødelæggende relationer, arbejde sig syge, tie sig selv ihjel og miste kontakten til deres krop.

Jeg er enig i kritikken af selvoptimeringskulturen. Den er brutal, udmattende og fremmedgørende. Men selvkærlighed er ikke en del af problemet. Den er en del af løsningen. Når mennesker lærer at møde sig selv med omsorg, kærlighed, empati og accept, stopper de ofte med at jagte forbedringer. De holder op med at løbe. De bliver mere stabile, mere rolige og mere tilgængelige for andre.

Og paradoksalt nok bliver mennesker, der lærer at behandle sig selv med venlighed, også bedre til at elske andre. Ikke mindre.

At vende blikket indad er ikke det modsatte af kærlighed. Det er ofte det, der gør kærlighed mulig.

En særlig type narkomani er blevet dominerende i nyere tid, mener professor i psykologi Svend Brinkmann. Én, der handler om et konstant fokus på selvudvikling, optimering og forbedring.

Han vil ikke vil pege fingre ad folk, der “går i isbad det ene år, spiser efter deres blodtype det næste år og finder deres indre barn det tredje år”.

Men dét at elske sig selv er for meget. Og det gør os i sidste ende hverken klogere eller lykkeligere.
Heldigvis findes der en ganske simpel metode at komme ud af hamsterhjulet på, fortæller han.

Læs hele interviewet via link i kommentarerne.

29/10/2025

Om rundkørsler, gravemaskiner, banegårde og psykoterapi 🔄🚦🙏

Fra vinduet i mit nye terapilokale på første sal i den gamle banegård i Viborg har jeg udsigt til rundkørslen på billedet. Lige nu er den under ombygning. Der er lyskryds, gravemaskiner, afspærringer og midlertidige omveje. Det hele ser lidt rodet ud. Men bag rodet ligger et formål, nemlig at skabe bedre flow.

Det er egentlig et meget godt billede på, hvad psykoterapi er.

Når vi begynder at arbejde med os selv, føles det ofte, som om alt bliver mere kaotisk i starten. Det, der før fungerede nogenlunde, bliver pludselig tydeligt som omveje, blindgyder og gamle vaner, vi har kørt i så længe, at vi næsten har glemt, at de ikke fører nogen nye steder hen.

Terapi er som at grave op i gamle lag af asfalt. Det støver, larmer og forstyrrer vores indre trafik. Vi opdager, hvor mange gange vi er drejet af for tidligt eller for sent, og hvor ofte vi har valgt den sikre, kendte vej frem for den, der faktisk fører os et nyt og mere rigtigt sted hen.

Men når vi bliver i processen, begynder vi at ændre noget. Vi skaber nye forbindelser. Vi øver os i at tage plads, i at mærke os selv midt i alt det, der foregår, og i at lade vores egen bevægelse få lov at ske. I stedet for hele tiden at orientere os efter de andre, begynder vi at spørge: Hvad har jeg brug for? Hvad føles rigtigt for mig? Hvor vil jeg gerne hen? Langsomt opstår en ny måde at være til på, hvor vi ikke længere bremses af gamle mønstre, men kan bevæge os frit og med os selv som udgangspunkt.

Det er som at finde forbindelsen til sin egen GPS igen. Den indre stemme, der viser retningen indefra, når vi tør stole på den. Den, der guider os væk fra de gamle omveje og hen mod noget, der føles mere sandt og levende.

Jeg tænker tit på symbolikken i, at mit nye terapilokale ligger netop her i den gamle banegårdsbygning. Et sted, hvor mennesker engang tog afsted og kom hjem. Hvor rejsen begyndte, og hvor man kunne skifte spor. På mange måder er terapi det samme. Et sted, hvor man kan sætte sig selv på toget igen efter at have stået fast eller i venteposition på perronen for længe. Hvor man kan vælge en ny retning, der fører tættere på sig selv.

Når rundkørslen engang står færdig, vil trafikken glide lettere. Der vil være overblik, klarhed og retning. Sådan føles det også, når terapien begynder at lande i kroppen, når det indre landskab får nye veje, og man kan mærke, at man ikke længere behøver at køre i ring.

Måske er det i virkeligheden hele pointen. At turde gå gennem perioden med rod og gravemaskiner, fordi man fornemmer, at noget nyt er ved at blive bygget. Noget, der gør livet lettere at bevæge sig i.

Vil du også i gang med at ombygge din egen indre rundkørsel, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har plads i terapilokalet lige her i den gamle banegård med udsigt til forandring.

25/09/2025

Mange tror, at heling betyder at være “i zen”, rolig og fredfyldt hele tiden.
At man lykkes, når man aldrig mere bliver vred, ked af det eller urolig.

Men heling handler ikke om at slette følelser.
Det handler om at kunne rumme dem.
At få adgang til de sider, der engang blev lukket ned: vrede, sårbarhed, styrke, glæde. Og mærke, at de alle har en plads.

Når vi tør åbne for det, vi engang måtte gemme væk, bliver vi mere hele.
Mere levende.
Mere os selv.

Hvis du mærker en længsel efter at kunne være i hele dig, så er det netop det, vi kan arbejde med i terapien.

👉 Læs mere i blogindlægget via link i kommentarfeltet.

04/09/2025

Har du også lært, at vrede er forbudt eller farlig?💥

At det er bedre at være rolig, rummelig og tilpasningsdygtig end at vise, når noget gør ondt eller føles forkert?

Problemet er, at vreden ikke forsvinder. Når den bliver kvalt, vender den sig indad som uro, selvkritik eller tomhed. Eller den bryder ud som aggression. Ingen af delene skaber balance.

I dette blogindlæg skriver jeg om, hvorfor det kan så svært at mærke og at vise vreden, hvordan nervesystemet spiller med, og hvordan vrede faktisk kan blive en ressource.

Måske kan du genkende dig selv i den pæne pige, der altid rummer. Og måske er det tid til at give plads til en anden side af dig selv: Den, der tør stå med både mildhed og kraft.

Du finder link til bloggen i kommentarfeltet 👉

27/08/2025

At være særligt sensitiv er ikke at være for meget, men at sanse dybt🌸💭

Har du nogensinde fået at vide, at du er for nærtagende? At du skal tage dig sammen?

Hvis du er særligt sensitiv, kender du måske følelsen af at sidde i et rum og mærke alt, stemninger, blikke, ord mellem linjerne, så intenst, at du bagefter er helt brugt op.

For mange særligt sensitive føles verden indimellem for voldsom. Nervesystemet arbejder på højtryk, og du finder måske strategier til at dulme det: trækker dig væk, gemmer dine reaktioner bag et smil, fylder kalenderen med travlhed eller søger ro i mad, skærm eller et glas vin. Det giver lettelse i øjeblikket, men sjældent varig ro.

At være særligt sensitiv er ikke at være for meget. Det er at sanse dybt. Og din følsomhed rummer også gaver: empati, intuition, kreativitet og evnen til at blive bevæget af livet på en måde, som kan være en styrke, hvis du lærer at skabe ro i dit nervesystem og slippe følelsen af forkerthed.

I mit nye blogindlæg kan du læse mere om, hvordan det føles at leve med et følsomt nervesystem, hvorfor du ikke er forkert, og hvordan du kan begynde at finde ro. 🌿

👉 Læs mit nye blogindlæg her: https://www.rumtildig.dk/post/at-v%C3%A6re-s%C3%A6rligt-sensitiv-er-ikke-at-v%C3%A6re-for-meget-men-at-sanse-dybt

14/08/2025

Når det ikke føles trygt at være dig selv 💛

Mange mennesker med tendens til people pleasing reagerer, som om det er farligt at sige nej, tage plads eller være ærlige. Også selvom vi med hovedet godt ved, at vi er trygge og 'burde' stå ved os selv.

Det er, fordi kroppen stadig husker en tid, hvor det var utrygt, og nervesystemet holder stadig fast i en gammel fawn-respons: tilpasning for at undgå konflikt og afvisning.

Når vi i årevis undertrykker vores følelser og behov, forsvinder de ikke. De sætter sig som uro, spændinger, angst, depression eller fysiske symptomer. Kroppen prøver ikke at straffe dig; den prøver i virkeligheden at få dig til at lytte og vågne op.

Heling handler ikke kun om at ville være autentisk. Det handler om at lære nervesystemet, at det er sikkert at være dig, igen og igen, i små skridt.

💡 Øvelse: Læg en hånd på hjertet og én på maven. Træk vejret roligt. Find ét sted i kroppen, der føles trygt lige nu, og sig stille: “Jeg er her. Jeg er sikker lige nu.”

Terapi er ikke kun at tale om det svære. Det er også at skabe tryghed i din krop, så du kan leve frit, som den du er.

📖 Læs hele blogindlægget via link i kommentar.

10/08/2025

🌿 Længes du efter at leve mere indefra og ud?

Måske mærker du en indre uro, tristhed eller følelsen af at være faret vild.

Måske kæmper du med stress, angst, depression eller følgerne af gamle traumer.

Måske står du midt i en livskrise, hvor intet længere giver mening.

Eller måske er du bare færdig med at leve på automatpilot og længes efter at finde ind til en mere autentisk version af dig selv.

🌟Jeg kan hjælpe dig med at finde ro. Frihed. Retning og mening.

Terapi hos mig er en nænsom rejse hjem til det menneske, du er bag alle rollerne.

Vi arbejder med det, der tynger, og folder det ud, du længes efter at leve.

Din stemme. Dine grænser. Din kraft. Din retning.

🌱 Jeg tilbyder psykoterapi med fokus på krop, sind og sjæl – og har særlig erfaring med:

– Stress og udbrændthed
– Angst og indre uro
– Nedtrykthed og depression
– Livskriser og eksistentielle spørgsmål
– Traumer og selvbeskyttelsesstrategier
– Lavt selvværd, tilpasning og people pleasing
– Længslen efter autenticitet, mening og frihed

📍 Terapi i hyggelige lokaler centralt i Viborg – et sted med rum til dig.

📅 Kort ventetid – du er velkommen til at booke en uforpligtende, afklarende samtale.

👉 Læs mere på www.rumtildig.dk - eller kontakt mig på tlf. 51 92 40 61 eller e-mail: kontakt@rumtildig.dk.

Call now to connect with business.

27/07/2025

I Netflix-serien 'Too Much' er der en scene, hvor en kvinde siger til sin mand:

“Jeg har fået nok. Jeg kan ikke blive ved med at tage mig af alt og alle. I've done my mothering.”

Det er en sætning, der rammer. Fordi den kunne være sagt af så mange kvinder.

Kvinder, der har 'motheret' og taget ansvar så længe, at de er blevet væk i det.

Kvinder, der har 'motheret' deres omgivelser. Også der, hvor det ikke var deres opgave.

Kvinder, der er blevet følelsesmæssige servicecentre i familien, i parforholdet, på jobbet.

Kvinder, der har båret for meget, for længe, uden at nogen lagde mærke til det.

Måske mærker du også trætheden. Ikke bare fysisk, men ind i det inderste:

Trætheden over at være hende, der altid klarer det.

Hende, der ved, forstår, husker, udglatter, tilpasser sig.

Og måske er det det, der er begyndt at gøre ondt.

At du ikke længere ved, hvor du selv er.
At du længes. Efter dig selv. Og efter ikke at skulle være alt for meget for alle andre og alt for lidt for dig selv til allersidst.

Det er den længsel, som får mange kvinder til at søge terapi. Og det er i den længsel, hvor vi begynder at nærme os de gemte og glemte dele af dig igen.

I kontakten. I kroppen. I dit hjerte. I det, du har skubbet til side længe.

Og i det, der stille begynder at vende tilbage, når du får plads:

Din egen stemme.
Dit nej.
Din længsel.
Din ret til at mærke, vælge og være dig.

Det starter dér, hvor du mærker, at du ikke kan mere. Og at du ikke vil mere. Og det er et afgørende vendepunkt i og for dig.

💜

# Psykoterapeut

🎥 Netflix: Too Much

20/07/2025

Vi tror ofte, at hvis bare vi forstår det hele – så kan vi hele os selv.

Men selvom hovedet forstår, kan kroppen stadig være i alarmberedskab. Følelsen kan stadig være:

"Det er ikke trygt at være mig."

"Det er ikke trygt at sige fra."

"Det er ikke trygt at give udtryk for mine behov."

Og så hjælper det ikke at tænke, at “det jo ikke er farligt” – hvis din krop stadig er i flugt, frys eller overtilpasning.

I dette blogindlæg skriver jeg lidt om, hvorfor vi ikke kan 'nøjes med' at tænke os ud af det:

https://www.rumtildig.dk/post/du-kan-ikke-altid-taenke-dig-ud-af-det

Metakognitiv terapi lærer os at lade tankerne være. At tage afstand fra overtænkning og bekymringer. Og det kan være en vigtig støtte.

Men for mange kvinder, der har lært at tilsidesætte sig selv, er det ikke nok.

For problemet ligger ikke kun i tanken – det ligger i adskillelsen.
Fra kroppen. Fra intuitionen. Fra det indre kompas.

Vi må genskabe forbindelsen. Ikke bare ved at forstå med hovedet, men også forstå og mærke med hjertet og kroppen.

Det er blandt andet dét, jeg arbejder med med mine klienter i terapien. Blidt. Lag for lag.

Læs mere her - og få en øvelse til at genskabe forbindelsen til din intuition: https://www.rumtildig.dk/post/du-kan-ikke-altid-taenke-dig-ud-af-det