11/10/2024
Man må veje præcis det, man har lyst til! Og det er skønt, at der i denne tid bliver gjort op med idealet om, at alle skal være tynde!
Så vejer du præcis det, du gerne vil og har det godt, er dette opslag IKKE til dig. 😊
Dette opslag er henvendt til dig, som:
- ikke er tilfreds med din vægt
- lider af overspisning i en grad, som er ude af din kontrol
- oplever mistrivsel fysisk og psykisk på grund af overspisning
- er bekymret for dit helbred – nu og i fremtiden - på grund af overvægt
Hvad er årsagen til svær overvægt?
Min erfaring er, at svær overvægt ikke handler om mad!
Men hvordan kan overspisning IKKE handle om mad???
Helt praktisk handler det selvfølgelig om, at man putter mere mad indenbords end man kan nå at forbrænde. Men hvorfor man gør det, handler ikke om maden – eller uvidenhed om, hvad og hvor meget, der er hensigtsmæssigt at spise.
Dem, jeg møder med svær overvægt, véd udmærket godt, hvad og hvor meget, der er sundt for dem at spise. I perioder af deres liv har de også haft succes med at tabe sig, men så ’skete der noget’ og ’det gik galt igen’: Alle de tabte kg. røg på igen på kort tid – til stor frustration og med følelsen af kæmpe nederlag til følge.
Min erfaring er, at overspisning handler om følelser!
Overspisning er en mestringsstrategi i forhold til at håndtere svære følelser. En mestringsstrategi, som personen typisk har lært tidligt i livet.
Når overspisning ikke handler om mad, hjælper det heller ikke ret meget at fokusere på mad. Det er derfor at div. kure og diæter ofte ikke har effekt - eller at et opnået vægttab via en kur/diæt ofte ikke holder i længden.
Løsningen på uønsket overspisning er at finde ud af, hvad det er, personen forsøger at håndtere ved hjælp af mad, løse de traumer der gemmer sig og hjælpe ham/hende til at finde nye mestringsstrategier i forhold til at håndtere de svære følelser.
Kan du genkende dig selv i ovenstående og har du lyst til at finde – og løse årsagen (årsagerne) bag dine udfordringer, så book en tid på tlf: 60 70 49 44.