28/05/2026
Når der endelig bliver stille omkring os, er det ikke altid kroppen følger med.
Måske kører tankerne.
Måske bliver kroppen rastløs.
Måske kommer der uro, trykken i brystet, en klump i halsen eller en trang til at gøre noget — bare for at slippe væk fra det, der begynder at røre på sig.
For ro er ikke altid det samme som tryghed for kroppen.
Hvis kroppen længe har levet med pres, ansvar, tilpasning eller alarmberedskab, kan uro komme til at føles som noget kendt.
Og når der bliver stille, kan gamle lag begynde at vise sig.
Det, der var for overvældende dengang.
Det, der ikke var kapacitet til at mærke.
Det, der blev gemt og lagret i kroppen.
Ro kan ikke presses frem.
Nogle gange må kroppen langsomt lære, at den ikke længere behøver være på vagt hele tiden. 🌿