19/09/2025
19/9-2025.
Som jeg skrev om i går, har det været noget svært at få dagsnoterne igennem her på det sidste. Jeg har skrevet, troet at de var offentliggjort, og så var de pist... væk.
I dag prøver jeg fra en anden vinkel og håber på det bedste.
Noget af det, jeg har forsøgt at få ud over rampen har handlet om efterårs jævndøgn og de energier, vi står i her og nu op til.
Vi er i eftervirkningerne af måneformørkelsen. Vi er i fuld gang med at vænne os til tanken om at vi nu går ind i det mørke halvår, færre solskinstimer, mere regn og rusk, mørket kommer stille og roligt og tager plads i døgnet. Lige om lidt balancerer mørke og lys for en kort stund, før der er flest mørke timer.
Det er godt at vide at der på den anden side af kloden sidder mennesker, der trænger til solen efter deres vinter.
Vi må dele.
Energierne er heller ikke så lette at danse med for nogen af os lige nu. Der er uro i jernet, som man sagde i gamle dage i radioavisen.
Der er faktisk uro overalt. Udenpå og indeni.
Vi må stole på at der er en højere mening med det hele. Jeg ved at det er der.
Lad endelig uroen passe sig selv. Få sagt farvel til de dele, vi ikke skal have med videre herfra, og fred være med det afsluttede.
Vi skal og må videre.
Uroen på verdensplan såvel som den indeni er til for at ryste det fri, der skal afsluttes nu.
Mange af os græmmes over at der er så stor lidelse og skrigende vanvid i gang på jord.
Vi skal huske på at vi alle er gået ind i det med åbne øjne. Vi skal igennem og ud på den anden side.
Nogle står af undervejs, vi må gerne sørge og savne, men der er ingen uretfærdighed i det. Vi har kontakten, når vi vil det. Ikke fysisk, men i det åndelige er den klar og tydelig.
Det korte råd err: Træk vejret og vid at vi er godt på vej.
Vi kommer igennem.
Hold ud og hold fast i det gode. Resten slipper vi. Det er i korthed det processerne går ud på. Vi er stadig beskyttede og der sker kun det, der skal ske.
I stor kærlighed.
Glædelig fredag.
Kærlig hilsen Hanne
