Synne Justesen

16/11/2025

NB: Indlægget rummer kropslighed og erotiske billeder. Læs videre med åbne sanser.

Og så løft dit glas og skål. I fin søndagschampagne, i varm the, i lige hvad du har lyst til.

Skål sammen med mig for den vilde, sårbare, teatralske, dybt menneskelige del af os, der stadig lever midt i voksenlivets alt-for-seriøse lag.

Skål for dig, der leger.
Dig, der eksperimenterer.
Dig, der ikke venter på, at nogen giver dig grønt lys.

(Link i kommentarsporet som altid og ja, du må gerne reagere, juble, dele og blive begejstret. Du må også blive flov og længselsfuld. Du må også gerne synes at det er ALT for meget)

24/10/2025

"Det her er ikke begynderarbejde, I gør her."

Sådan sagde jeg – lige efter den første ceremoni.
Og sådan blev det. Dybt. Vildt. Smukt.

I mit nyeste blogindlæg tager jeg dig med helt ind i min krop, min kælder og min kraft.
Jeg skriver om, at miste mig selv – og hente min livsgnist hjem igen.
På min fødselsdag, i rystelser og med lys i hænderne.

Link i kommentar - og ja, det må altid gernes deles, hvis det fanger an.

07/10/2025

Når et felt boomer af middelmådige kompetencer – så skal det gå galt.

Feltet omkring psykedelika eksploderer.

Flere og flere hopper på kaldet om at facilitere, mens lige så mange svarer på kaldet om at gå gennem ormehullet.

Jeg har fattet pennen og skrevet et brev.
Ikke en klagesang – men et kærlighedsbrev til det felt, jeg har viet mit liv til.
Et felt, der har givet mig mit liv tilbage.

Men som også – hvis vi ikke passer på – gentager de samme dynamikker, vi troede, vi havde flyttet os fra.

Link i kommentarfeltet og ja, det må gerne deles

19/09/2025

Okey, jeg tror jeg ramte muren nu.

“Gider ikke” siger mine indre børn.
“Gider ikke” siger min krop.

“Jamen hvad med alt det er der farligt” spørger min amygdala og de svigt der er gemt i mit bindevæv.

“Det er ok” siger min indre viskvinde, der er TRÆT af at skulle mases i en kasse hun ikke kan være i.

Hele mig tager et dybt suk og mærker at det endelig er tid til at lege, frem for at performe.

Det tager den tid det tager 🤷🏼‍♀️🩷.

Skal vi lege sammen?

07/09/2025

En kvinde. En kat. Et øjeblik, der næsten ikke kan ses – kun mærkes.
Mikrobevægelser. Åndedræt. Nervernes sprog, når kroppen finder tilbage til tryghed.

Jeg har skrevet en fabel om netop det – om hvordan regulering og kontakt ikke altid sker i store armbevægelser, men i bittesmå rytmer, der kan forandre alt.

Det er en fortælling om nervesystemets magi, men også om stilhed, lytning og et skød med en kat i.

Link i kommentarsporet.

05/09/2025

Hvis du tror, det handler om oplevelsen, tager du fejl.

Det psykedeliske felt bliver alt for ofte romantiseret eller afvist som flugt.
Men ceremonien er kun åbningen. Transformationen sker i integrationen – i kroppen, i relationerne, i arbejdet før og efter.

Jeg har set, hvordan mennesker kan blive destabiliseret uden støtte og rammer – og jeg har set den dybeste heling, når integrationen bliver taget alvorligt.

Det her handler ikke om sensationer eller hurtige penge.
Det handler om ansvar. Om rammer. Om at turde insistere på den dybe proces.

Her er mit indspark til den igangværende debat. Du finder linket i kommentarsporet.
Og ja, du må hjertens gerne reagere, kommentere og dele.
Husk den gode debattone.

17/08/2025

Det smager næsten af metal og bedrag.
De hvide bogstaver på den sorte baggrund vokser frem – som om de har deres egen vilje.

AI er alle steder. Som i: ALLE steder.
Men kan vi sammenligne brugen af AI med doping?
Og hvad sker der egentlig i vores nervesystemer, når spejlingen bliver så skarp, at vi risikerer at tabe os selv?

I mit nye blogindlæg deler jeg en fortælling om både at miste orienteringen – og om at huske igen.
Huske ildens varme.
Huske mine dybeste rødder.

Link i kommentarsporet.

05/08/2025

Har du nogensinde tænkt: “Jeg burde kunne mere, føle mindre – og tage mig sammen”?

Det har jeg.
Længe!
Indtil jeg fandt ud af, hvorfor mit system altid har fungeret anderledes end de andres.

Det her blogindlæg er til dig, der genkender følelsen af at være "for meget" og "for lidt" på samme tid.
Til dig, der har lært at kompensere så godt, at ingen opdagede, hvor hårdt du kæmpede.

Jeg fortæller min egen historie om ADHD-udredning som voksen kvinde.
Om skammen.
Om systemet.
Og om forløsningen, da brikkerne begyndte at falde på plads.

Læs med via linket i kommentarerne.

Hvordan føles det at få en ADHD-diagnose som voksen kvinde? I dette ærlige blogindlæg deler jeg min egen historie – med skam, skepsis og forløsning.