15/05/2026
Forandringens smerte: Når ubevidste mønstre vinder.
Når kroppen holder fast: Hvad er en terapiforhindring?
Nogle gange kan forandring være svær at skabe, da den, der ønsker forandringen, på et ubevidst plan ønsker at holde fast i den nuværende tilstand. Dette kaldes terapiforhindringer – nok noget, mange mest forbinder med samtaleterapi, men noget, der kan forekomme i alt terapeutisk arbejde. Jeg der arbejder med en kropslig tilgang til forandring oplever også terapiforhindringer hos mine klienter. Terapiforhindringer kan forekomme ved alle former for ønske om forandring, uanset om det er på det psykologiske, mentale eller fysiske plan.
Den usynlige kontrakt: Hvad får du ud af at forblive i tilstanden?
En af de udfordringer, der ofte er på spil, er, hvad man har ud af at forblive i en tilstand eller form. Hvad gør den for en? Det er noget, de færreste er bevidste om. Fastholdelsen skaber i 9 ud af 10 tilfælde en form for tryghed og stabilitet, også selvom man har et ønske om forandring og udvikling. Den tryghed og stabilitet, fastholdelsen skaber, har en række sekundære gevinster.
Kemisk tryghed: Hvorfor din hjerne elsker det velkendte.
Selvom man ikke selv er bevidst om de sekundære gevinster, er hjernen bevidst om dem, da de skaber en række kemiske processer og udløser endorfiner i hjernen, som skaber ro og tryghed. Hjernen elsker genkendelighed og velkendte handlinger, også selvom disse ikke er sunde for individet. Hjernen kan ikke mærke forskel på, om kemien er opstået på grund af frygt og angst, eller på grund af mod og tryghed. Kemi er kemi.
Hundens paradoks: Tryghed i de forkerte rammer.
Et eksempel er hunden, der altid vender hjem til sin herre, også selvom den bliver slået og mishandlet. Hunden kender rammen, og det giver en form for tryghed. Det er underordnet, at rammen påfører hunden smerte og lidelse.
Klienten der bremsede sig selv: Et klassisk terapeutisk dilemma.
Anledningen til dette lille skriv er en oplevelse med en klient, der brændende ønsker sig en fysisk forandring og udvikling for at fremme personlige ambitioner og mål. Men som stadig, efter store fremskridt, fastholdt en praksis, der bremsede den fremgang, der var opnået gennem mit arbejde med klienten.
Bag om behandleren: Hvorfor supervision ændrede mit blik.
Jeg havde virkelig svært ved at forstå klientens fastholdelse af valg og handlinger. De fysiske forandringer var meget tydelige og gav store forbedringer, så hvorfor gøre noget, der hindrede fremskridt? Jeg forstod det først, da jeg bragte mine observationer op i en supervisionssession. Det er noget, jeg løbende gør for at blive mere bevidst og få en dybere forståelse af, hvorfor mine klienter agerer, som de gør, i situationer, hvor det for mig er åbenlyst, at deres handlinger skader deres egen forandring. Supervisionen hjælper mig også med at få en forståelse af, hvad der er på spil for klienten, ligesom det gør det muligt at udvikle mit arbejde til gavn for dem, jeg arbejder med.
Ekkoet fra barndommen: Den sande årsag til selv-sabotage.
Handlingen skabte en sekundær gevinst for klienten. Rammen, handlingen foregår i, skaber en ro og tryghed, som dækkede nogle dybere liggende behov, end selve handlingen og rammen gør. Her viste det sig, at handlingen og rammen, som den foregår i, opfyldte et udækket behov fra den tidligste barndom.
Behandlerens sværeste opgave: Du kan ikke erkende på andres vegne.
Det kan være en stor udfordring for mig som behandler at begynde at se disse mønstre, og se, hvad de gør for klienten. Måske kan jeg via mit arbejde åbne op for klientens dybere bevidsthed og derved skabe en forandring på et langt dybere plan, end det, mit samarbejde med klienten oprindeligt handlede om. Jeg lærte for mange år siden, at man ikke kan ”erkende på andres vegne”. Erkendelsen skal komme fra klienten selv.
Spejlbilledet: Valget mellem gammel tryghed og nye drømme.
Spørgsmålet er altid: Er du som klienten klar til at forstå og se den dybere årsag til, hvorfor forandringen kan være et problem? Forandringen vil nemlig påvirke andre områder i dit liv, som du måske ikke ønsker at ændre. Denne form for forandring betyder ofte, at du må se dybere i spejlet i forhold til, hvem du er, og hvorfor du gør, som du gør.
Ægte forandring kræver mod. Det betyder ofte, at du i første omgang skal mærke den underliggende smerte og frustration, som intet har med den nuværende situation at gøre. Derfor er det ofte nemmere at forblive i den gamle og velkendte tilstand – selvom det spænder ben for dine drømme og håb.
