Familieblik

Familieblik Familieblik tilbyder professionel rådgivning til børnefamilier.

Når bølgerne går højt og vores børn er vrede på os, kan vi have en tendens til at bruge mange ord.Jeg talte eksempelvis ...
28/03/2025

Når bølgerne går højt og vores børn er vrede på os, kan vi have en tendens til at bruge mange ord.

Jeg talte eksempelvis med et forældrepar, der beskrev, hvordan deres søn på 6 år blev meget vred på dem, råbte af dem og kastede med ting, når de sagde, han skulle slukke sin Ipad. De brugte begge mange ord. De forklarede ham, at det var aftalen, at de havde sagt det på forhånd, at det er sådan hver dag, etc., etc., men det hjalp ikke på hans adfærd.

Når vores børn bliver vrede på os, kan vi ofte blive ramt af, at vi ikke finder deres adfærd rimelig, måske har vi det generelt svært med, at nogen bliver vrede på os, måske føler vi os uretfærdigt behandlet. Derfor går vi i forsvars- og forklare-mode. Der kommer en masse ord og ofte også en del bebrejdelser over deres adfærd.

De mange ord har ofte den effekt, at vores børn bliver endnu mere frustrerede. Med bebrejdelserne får vi gjort vores børns følelser forkert og sat for høje krav til deres adfærdsregulering.

Vores børn skal have lov til at blive frustrede, når vi bremser dem i at gøre noget lystfyldt. Og vi skal (forsøge) at møde dem med forståelse for deres vrede og frustrationer.

Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psyk. & familieterapeut

Som forældre griber vi ofte tidligt ind ved optakt til konflikter mellem vores børn i håbet om at redde det i opløbet og...
24/03/2025

Som forældre griber vi ofte tidligt ind ved optakt til konflikter mellem vores børn i håbet om at redde det i opløbet og få styr på situationen, inden konflikten optrappes. Det lyder jo umiddelbart som en fornuftig slutning, men det er det ikke altid. Ved at blande os lærer vi nemlig vores børn, at de har brug for os til at udrede selv mindre uenigheder. Desuden lærer de, at konflikter er forkerte, og at der ikke er plads til konflikter i deres familie. Selvfølgelig skal man blande sig, hvis man oplever, at et eller begge børn er rigtig klemt, men ofte griber vi for hurtigt ind og fratager derved vores børn vigtig læring om konflikter.

Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psyk. & familieterapeut

Sådan sagde en forælder til mig ved vores tredje samtale.Hans søn Noah var en forsigtig og tilbageholdende dreng. Han fo...
22/03/2025

Sådan sagde en forælder til mig ved vores tredje samtale.

Hans søn Noah var en forsigtig og tilbageholdende dreng. Han foretrak at gemme sig bag sine forældre, og der var flere og flere ting, som han nægtede at deltage i. Det var efterhånden blevet en kamp for forældrene at få Noah afsted til fritidsaktiviter, klasse- og familiearrangementer.

I forsøget på at få Noah til at være mindre tilbageholden og mere udadvendt, havde Noahs forældre presset Noah til at deltage, og jo mere de pressede, des mere protesterede Noah. Jeg foreslog dem at lade Noah tage det i sit eget tempo. At respektere hans behov for at gemme sig bag dem og se tingene an. Forældrene opdagede hurtigt, at når de stoppede med at presse på og lod Noah tage det i sit eget tempo, så åbnede han mere og mere op. Efter nogen tid begyndte han igen - af egen fri vilje - at deltage i fritidsaktiviteter, klasse- og familiearrangementer.

Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psyk. & familieterapeut

Det kan være svært at være forælder, når vores børn bliver frustrerede og vrede på os. Vi ville sådan ønske, at vores bø...
21/03/2025

Det kan være svært at være forælder, når vores børn bliver frustrerede og vrede på os. Vi ville sådan ønske, at vores børn var små fornuftige væsener, der forstod, hvor vi sætter de rammer, vi gør og accepterede dem uden råben og skrigen.

Det giver god mening, at vores børn bliver frustrerede, når vi stopper dem i noget, som er lystfyldt, og i stedet beder dem om at gøre noget så kedeligt, som for eksempel at spise aftensmad.

Børn er nemlig gode til at mærke deres lyst, og da deres frontallapper kun lige er begyndt at udvikle sig, kan de ikke altid forstå “fornuft”. Og selvom de måske forstår “fornuften” kan de alligevel blive frustrerede, når vi stopper dem i en lystfyldt aktivitet. Det må de godt!!!

De må gerne blive frustrede, når os dumme, kedelige, fornuftige voksne begrænser dem i gøre, det de gerne vil.

Her det vigtigt, at vi voksne møder dem med forståelse for deres frustrationer fremfor bebrejdelser over deres (vrede) reaktioner.

Det vil sige med “det er også ærgerlig, når nu du lige sad og hyggede dig” fremfor “jeg sagde, at du skulle stoppe om 20 minutter, og nu er tiden gået, og du overholder ikke vores aftale osv., osv.”


Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psyk. & familieterapeut

Tilgængelighed, responsivitet & engagement er de tre vigtigste komponenter i sunde nære relationer - uanset om det er i ...
24/02/2025

Tilgængelighed, responsivitet & engagement er de tre vigtigste komponenter i sunde nære relationer - uanset om det er i relationen til vores partner, forældre eller venner.

Vi har brug for at føle, at vores nære er tilgængelige for os. Vi har brug for at opleve, at de responderer på vores følelser og behov, og at er engagerede i os og værdsætter os.

Cecilie Kondrup
Cand.pæd.pæd.psyk. & Familieterapeut MPF

Når vi oplever udfordringer i forhold til vores børn, tænker vi som oftest, at vi som forældre er ansvarlige for at find...
19/02/2025

Når vi oplever udfordringer i forhold til vores børn, tænker vi som oftest, at vi som forældre er ansvarlige for at finde en løsning.

Sådan fungerer det ikke. Vi kan og skal ikke løse problemet alene. For at løse et problem er det nødvendigt at involvere og inkludere alle, som problemet vedrører. Vedrører problemet derfor vores børn, skal de inkluderes og involveres i løsningsprocessen.

Vi må præsentere for vores børn, hvad vi oplever som udfordringen og sammen med vores børn undersøge mulige løsninger.

Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psyk & familieterapeut

Som forældre gør vi os ofte mange tanker om, hvad der foregår i vores børn - særligt hvis vi oplever, de har det svært e...
14/01/2025

Som forældre gør vi os ofte mange tanker om, hvad der foregår i vores børn - særligt hvis vi oplever, de har det svært eller hvis der er mange konflikter i eller udenfor familien.

Ofte oplever jeg, at forældre på trods af deres mange tanker, refleksioner (og muligvis bekymringer) ikke deler dem med deres børn eller spørger deres børn til deres perspektiver.

Mit råd til forældre er at stille ÅBNE UNDERSØGENDE SPØRGSMÅL til sit barn, hvis man er i tvivl om, hvad der foregår i sit barn.

At stille ÅBNE UNDERSØGENDE SPØRGSMÅL har flere formål.
- Det kan gøre dig klogere på, hvad der foregår i dit barn
- Det kan gøre dit barn klogere på, hvad der foregår i dem selv
- Det vil styrke dit barns oplevelse af at være betydningsfuld, hvilket igen vil styrke barnets selvværd.

Når du stiller ÅBNE UNDERSØGENDE SPØRGSMÅL er det afgørende:
- At du rent faktisk er interesseret i at høre dit barns perspektiv
- - - - - - - At du respekterer dit barns perspektiv og ikke gør det forkert.
- At du respekterer, hvis dit barn ikke responderer eller afviser at tale om det ved at trække dig. Du kan altid vende tilbage til det nogle dage senere.
- At du eventuelt fremlægger dine hypoteser (derved tilbyder du dine børn perspektiver og ord)

Cecilie Kondrup - Familieblik
Familieterapeut & Cand.pæd.pæd.psyk.

Alle forældre, som har børn, der ikke vil i skole, ved, at det er HÅRDT. Hårdt for jeres barn, og hårdt for jer. Der kan...
21/11/2024

Alle forældre, som har børn, der ikke vil i skole, ved, at det er HÅRDT. Hårdt for jeres barn, og hårdt for jer.

Der kan være mange grunde til, at jeres barn ikke vil i skole. Måske ved I præcis, hvad grunden er, måske har I forskellige gisninger, måske ved I det slet ikke. Det vigtigste at huske på er dog, at der altid er en GOD GRUND til, at jeres barn ikke vil i skole.

FØRSTE SKRIDT
Første skridt er derfor at melde det ud til jeres barn, at I ved, der er en god grund til, at han/hun ikke vil i skole.

ANDET SKRIDT
Andet skridt er at sikre jer, at jeres barn ikke står alene med problemet. Derfor skal I melde ud til at jeres barn, at I sammen må finde ud af, hvad der er svært for jeres barn, og hvordan det kan blive bedre.

TREDJE SKRIDT
Tredje skridt er undersøgelsesfasen. Undersøg sammen med jeres barn, hvad der er på spil. Lyt grundigt til deres oplevelser og tilbyd forsigtigt jeres. Spørg lærerne, hvad de ser?

Langt de fleste gange omhandler det én eller flere af nedenstående årsager:
- Klassedynamikken
- Mangel på forudsigelighed/struktur
- Generel overstimulation
- For høje krav

FJERDE SKRIDT
Fjerde skridt er at ændre på de forhold, som gør det svært for jeres barn at gå i skole.

Det kan være:
- Reduceret skema (for en periode)
- Pædagogiske indsatser i klassen
- Psykologisk/pædagogisk indsats i forhold til jeres barn
- Hjælpemidler (hørebøffer, skærm, vippepude, fiddling toys, etc.)
- Skoleskift

HUSK!!!
Husk jeres barn på, at det ikke er dem, der er noget galt med dem.
Husk jer selv på, at det ikke er jer, der er noget galt med.
Der er matched mellem skolen og jeres barn, der ikke fungerer, og det skal der gøres noget ved.

HAR I BRUG FOR HJÆLP?
Det er så svært og hårdt at stå i, og der er hjælp at hente.
Ring til mig på tlf.: 2629 6063 til en uforpligtende samtale om, hvad I har brug for, og hvordan jeg kan hjælpe jer.

Venlig hilsen,

Cecilie Kondrup - Familieblik
Cand.pæd.pæd.psych. & familieterapeut

Jeg har talt med mange forældre og særligt mødre, som føler en stor skyld over, at deres børn ikke trives. De ser deres ...
01/11/2024

Jeg har talt med mange forældre og særligt mødre, som føler en stor skyld over, at deres børn ikke trives. De ser deres børn reproducere deres egne mønstre. De ser deres børn føle og handle på måder, som de selv gør eller selv har gjort, og som har været årsag til megen følelsesmæssig smerte.

De er fyldt af skyld og skam - også over, at de ikke formår at vise deres børn den rummelighed og forståelse, som de kunne ønske.

Og ja, vores børn spejler sig i os og reproducerer vores mønstre, så vi kan til dels være årsagen til deres uhensigtsmæssige mønstre. Samtidig er vi, som deres forældre, også en del af løsningen.

Den måde vi fremadrettet formår at møde dem på, har nemlig betydning for deres fremadrettede udvikling - og dermed for, om de formår at bevæge og ændre deres indre følelsesmæssige tilstande og adfærd.

Når vi overvældes vi af skyld og skam, som er smertefulde følelsesmæssig tilstand, kan det være svært at mønstre den nødvendige rummelighed og overskud til vores børn. Samtidig vil det være vores skyld- og skamfølelser, vores børn spejler sig i.

Det giver så god mening, at vi føler os skamfulde over at have givet smertefulde mønstre videre. Samtidig må vi med forståelse og omsorg for os selv arbejde med at fortynde og opløse vores skamfølelser for både vores egen og vores børns skyld.

Vi må nå til et sted, hvor vi kan acceptere og rumme, at vi ikke altid er og har været den forælder, vi kunne ønske at være. Vi må finde ro i, at vi altid gør og har gjort vores bedste ud fra de forudsætninger, vi har haft. Det er det, vores børn fremadrettet har brug for at kunne spejle sig i.

Cecilie Kondrup - familieterapeut
Familieblik

#

Et forældrepar fortalte, at deres 11-årige datter konstant opsøgte konflikter, og at de nærmest følte deres hjem var en ...
11/10/2024

Et forældrepar fortalte, at deres 11-årige datter konstant opsøgte konflikter, og at de nærmest følte deres hjem var en krigszone. Faren håndterede ofte situationerne med hård hånd. Op på værelset og ingen iPad i en uge. Moren havde det svært med den tilgang, men følte sig samtidig magtesløs overfor datterens adfærd.

Jeg foreslog dem at se på datterens adfærd som et symptom på noget dybereliggende, og undersøge, hvad datterens adfærd kunne være et symptom på fremfor blot at have fokus på at “slå konflikterne ned”. Hurtigt nåede vi frem til, at hun presset af forhold både i og udenfor hjemmet. Særligt havde hun haft det svært i pigegruppen i sin klasse over en længere periode.

Jeg vejledte forældrene til at adressere det, de oplevede som årsagen til deres datter adfærd fremfor kun at have fokus hendes adfærd. At spørge ind til, hvad der var galt? At italesætte, hvad de oplevede gik hende på.

Konfliktniveauet faldt drastisk. Forældrene oplevede, at de bedre kunne rumme deres datters udbrud, da de nu forstod årsagen. Samtidig aftog deres datters affektudbrud, og de kunne tale sammen om det, hun fandt svært både i og udenfor hjemmet.

Når børn befinder sig i svære følelsesmæssige tilstande, som de ikke formår at håndtere, vil det ofte komme til udtryk i vrede og irritation rettet mod de personer, de føler sig mest trygge ved. Her har de brug for vores hjælp til at forstå og håndtere deres følelser.

Vi kan hjælpe dem ved at være undersøgende på årsagen til deres adfærd, ved at tilbyde dem vores perspektiver på årsagen og ved at stole på, at der helt sikkert er en god grund til, at de reagerer, som de gør. De lærer ikke at håndtere deres svære følelser ved blive afvist og straffet.

Cecilie Kondrup - familieterapeut
Familieblik.dk

Vi formår ikke altid at være den bedste udgave af os selv som forældre, og det gør vores partner heller ikke.Jeg har tal...
16/09/2024

Vi formår ikke altid at være den bedste udgave af os selv som forældre, og det gør vores partner heller ikke.

Jeg har talt med mange forældre, der oplever, at deres partner medvirker til at optrappe konflikterne i forhold til deres fælles børn.

De oplever, at deres partner fremfor at samarbejde om at nedtrappe konflikterne bliver til endnu en person, de skal håndtere - på lige fod med deres børn.

De bliver skuffede over deres partner, og de bebrejder deres partner for hans/hendes adfærd.

Det kan jeg godt forstå. Det er hårdt at stå i konflikter med sine børn og føle, at ens partner, der burde bidrage til at nedtrappe konflikten, i stedet medvirker til at optrappe den.

At bebrejde vores partner hjælper dog hverken vores partner, os selv eller vores børn. Det bidrager derimod til deres mindreværdsfølelse og skyldfølelse, hvilket vil tære på deres overskud og reguleringsevne.

At bebrejde vores partner underminerer således deres evne til at ændre adfærd.

Samtidig vil vores børn opleve, at de har være årsag til en konflikt mellem os, hvilket er en tung byrde for dem at bære - det vil få dem til at føle sig skyldige og skamfulde.

Prøv i stedet at se på din partner med milde øjne. Stol på, at han/hun prøver at gøre sit allerbedste - ligesom du selv gør. Vis din partner omsorg og medfølelse, fordi det ikke er lykkedes dem at være den forældre, de gerne ville være.

Sker det ofte, så prøv at søge hjælp, så I kan blive klogere på, hvad I hverisær bliver ramt af, og hvordan I kan hjælpe jer selv og hinanden til at forblive i ro og samarbejde omkring at løse konflikterne.

Et fint citat af Jytte Wikkelsøe fra hendes bog “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”. I bogen beskriver Jytte...
06/09/2024

Et fint citat af Jytte Wikkelsøe fra hendes bog “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”. I bogen beskriver Jytte Wikkelsøe med inddragelse af relevant forskning, hvilken betydning vores erfaringer i vores barndomsfamilie har for vores voksne kærlighedsrelationer.

Bogens hovedfokus er at beskrive de uhensigtsmæssige mønstre - betegnet som “mytiske hårdknuder” - vi kan blive hvirvlet ind og potentielt gro fast i i vores voksne kærlighedsrelationer grundet vores barndomserfaringer. Hun beskriver dog også grundigt, hvordan vores erfaringer udvikles i barndommen, og hvad vi som forældre kan gøre for at understøtte, at vores børn udvikler et sundt indre kompas og kompetencen til at skabe sunde kærlighedsrelationer - og her har vel at mærke straf, belønninger, bestikkelser og trusler ingen gang på jorden.

Helt sikkert anbefalelsesværdig læsning eller lytning📖🎧

Cecilie Kondrup
Familieblik.dk

Adresse

Virum

Telefon

+4526296063

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familieblik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Familieblik:

Del