Green Body Balance

Green Body Balance Green Body Balance tilbyder bl.a. Psykoterapi, Kropsterapi, og Hypnoterapi. Læs meget mere på min hjemmeside:
www.greenbodybalance.dk

Jeg hedder Jeanette, er mor til 2, nu voksne unger, og så holder jeg til i Virum. Har i mange år af mit arbejdsliv, haft min gang i Film/TV branchen, men jeg har altid haft en passion for at undersøge kroppens og sindets mange finurligheder. Det fik mig år tilbage, til at tage på en længere uddannelses "rejse". Den ene uddannelse fulgte den anden. Jo mere jeg lærte, jo mere var der at lære:-) Og jo mere jeg har lært, jo mere er jeg blevet sikker på at et holistisk syn behandlingsmæssigt er vejen frem - vi skal se på det hele menneske og ofte både på et fysisk og psykisk plan. Så... det jeg brænder for - og hvad det helt banalt handler om for mig er, at hjælpe dig med at få det bedre - komme i balance og leve det liv du gerne vil. Længere er den ikke:-)

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF, Totum Kropsterapeut, 5-Path Master Hypnotisør/Hypnoterapeut, BMS Akupunktør, og Coach. Derudover har jeg en kropterapeutisk Masterclass, og selvfølgelig en del mindre kurser. Glæder mig til at se jer i klinikken.

31/10/2025

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.
Følelser er ikke bare reaktioner. De er signaler fra vores system, der hjælper os med at navigere i livet, skabe forbindelser og mærke vores grænser. Fra vi er helt små, lærer vi – bevidst eller ubevidst – hvad der er “tilladt” at føle og vise. Hvis vi har oplevet, at visse følelser blev mødt med afvisning, irritation eller stilhed, kan vi lære at skjule dem. Ikke kun for andre, men også for os selv.
Over tid opbygger vi strategier – eller beskyttelser – som hjælper os med at undgå smerte. Det kan være, vi trækker os, bliver overpositive, undgår konflikter eller forsøger at kontrollere omgivelserne. Men når vi altid skjuler det, vi virkelig føler, bliver kontakten overfladisk – både til os selv og til andre.
Ærlig kontakt begynder med modet til at mærke og udtrykke det, der er ægte. Ikke nødvendigvis med store ord, men med små skridt:
"Jeg bliver lidt usikker lige nu."
"Det gør faktisk ondt, når du siger det."
Når vi deler dét, der er sandt, åbner vi døren for en dybere kontakt – fordi vi viser, hvem vi virkelig er. Og det skaber tryghed, nærvær og resonans.
Vi behøver ikke være ærlige med alle. Men én ærlig kontakt – bare med ét menneske – kan gøre en stor forskel.
Hvem kunne du være ærlig med i dag?

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.Følelser ...
31/10/2025

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.
Følelser er ikke bare reaktioner. De er signaler fra vores system, der hjælper os med at navigere i livet, skabe forbindelser og mærke vores grænser. Fra vi er helt små, lærer vi – bevidst eller ubevidst – hvad der er “tilladt” at føle og vise. Hvis vi har oplevet, at visse følelser blev mødt med afvisning, irritation eller stilhed, kan vi lære at skjule dem. Ikke kun for andre, men også for os selv.
Over tid opbygger vi strategier – eller beskyttelser – som hjælper os med at undgå smerte. Det kan være, vi trækker os, bliver overpositive, undgår konflikter eller forsøger at kontrollere omgivelserne. Men når vi altid skjuler det, vi virkelig føler, bliver kontakten overfladisk – både til os selv og til andre.
Ærlig kontakt begynder med modet til at mærke og udtrykke det, der er ægte. Ikke nødvendigvis med store ord, men med små skridt:
"Jeg bliver lidt usikker lige nu."
"Det gør faktisk ondt, når du siger det."
Når vi deler dét, der er sandt, åbner vi døren for en dybere kontakt – fordi vi viser, hvem vi virkelig er. Og det skaber tryghed, nærvær og resonans.
Vi behøver ikke være ærlige med alle. Men én ærlig kontakt – bare med ét menneske – kan gøre en stor forskel.
Hvem kunne du være ærlig med i dag?

Angst opstår, når hjernen aktiverer kroppens stressrespons – kamp, flugt eller frys – som en reaktion på en opfattet tru...
26/10/2025

Angst opstår, når hjernen aktiverer kroppens stressrespons – kamp, flugt eller frys – som en reaktion på en opfattet trussel, også selvom truslen ikke er reel. Vores hjerne, især amygdala, som er ansvarlig for at opdage farer, har svært ved at skelne mellem en faktisk farer og en forestillet fare. Det betyder ”hva` nu hvis” tanker kan føles lige så virkelige som at stå midt i en faktisk truende situation. Vores forestillingsevne, der evolutionært set er en styrke, kan altså blive en udfordring for os. Når vi forestiller os worst-case-scenarier, sender hjernen signaler til kroppen om at vi er i fare – og nervesystemet reagerer derefter: puls og blodtryk stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spænder op. Denne reaktion er designet til at beskytte os, men når den aktiveres uden en reel trussel, kan det føre til vedvarende angst. Teoretisk set kan angst forstås som en overaktivitet i hjernens limbiske system kombineret med en nedsat evne til at regulere denne aktivitet via præfrontale cortex, som er ansvarlig for rationel tænkning og vurdering. Når vi bliver fanget i en stressrespons, kan vi derfor opleve, at vores evne til at tænke klart svækkes.
Det er vigtigt at forstå, at angst ikke er ”fjenden”, men snarere en mekanisme, der forsøger at beskytte os. Gennem metoder som kropslig grounding, vejrtrækningsøvelser og omstrukturering med terapi, kan vi hjælpe/træne hjernen med at forstå, at vi er trygge og berolige vores nervesystem.

Når nogen afviser dig, føles det ofte, som om det handler om dig. Som om du ikke var nok. Som om der er noget galt med d...
25/10/2025

Når nogen afviser dig, føles det ofte, som om det handler om dig. Som om du ikke var nok. Som om der er noget galt med dig.
Men her er sandheden: Afvisning siger som regel langt mere om, hvor den anden person er i sig selv – hvad de frygter, hvad de ikke kan rumme, hvad de ikke er klar til – end det siger om din værdi.
Din hjerne kan dog have svært ved at kende forskel. Den kan hurtigt koble afvisningen op på gamle erfaringer: gange, hvor du ikke blev set, hørt eller mødt. Og pludselig føles det ikke bare som en afvisning i nuet – men som om hele dit værd bliver sat i spørgsmål.
Det er her, du har et valg. Ikke i, hvordan andre handler – men i hvordan du vælger at møde dig selv.
Du kan vælge at stå ved dig. At anerkende dine følelser, uden at lade dem definere dig. At minde dig selv om, at din værdi ikke er til forhandling – heller ikke, når andre ikke kan eller vil se den.
Når du vælger dig selv i stedet for at gøre dig forkert, begynder noget nyt: Din indre stemme bliver stærkere. Din ro mere stabil. Og du begynder at tiltrække relationer, hvor du bliver mødt – ikke fordi du kæmper for det, men fordi du står hjem i dig selv.
Det er ikke let. Men det er muligt. Og det starter med én beslutning: “Jeg vælger mig.”

Som barn udviklede du strategier for at klare dig – måder at tilpasse dig, beskytte dig selv og få kærlighed og anerkend...
24/10/2025

Som barn udviklede du strategier for at klare dig – måder at tilpasse dig, beskytte dig selv og få kærlighed og anerkendelse. Måske lærte du at være ekstra opmærksom på andres behov, at holde dig i baggrunden, altid præstere eller skjule dine følelser. Dengang var det nødvendigt. Det var en styrke.
Men vores hjerne er designet til at holde fast i gamle mønstre, også når de ikke længere tjener os. Det, der engang sikrede din overlevelse, kan i dag begrænse dig. Måske siger du ja, når du mener nej. Måske søger du konstant bekræftelse eller frygter forandring. Måske reagerer du automatisk med afstand, når nogen kommer for tæt på.
Disse mønstre er ikke bevidste valg – de er indgroede forbindelser i hjernen, skabt gennem erfaringer. Heldigvis kan de også ændres. Når du bliver opmærksom på, hvad der styrer dig, kan du begynde at skabe nye måder at handle og tænke på.
Forandring starter med nysgerrighed: Hvad ligger bag dine automatiske reaktioner? Hvordan ville dit liv se ud, hvis du gav slip på gamle strategier, der ikke længere hjælper dig?
Du behøver ikke være fanget i fortidens mønstre. Din hjerne er formbar, og du kan skabe nye veje, der giver dig frihed til at leve mere i overensstemmelse med den, du er i dag.

Du kender det sikkert: opgaven ligger der. Du ved, den skal gøres. Du vil faktisk gerne. Og alligevel... går der timer. ...
28/09/2025

Du kender det sikkert: opgaven ligger der. Du ved, den skal gøres. Du vil faktisk gerne. Og alligevel... går der timer. Dage. Du får pludselig trang til at rydde op, scrolle, lave kaffe – hvad som helst, bare ikke dét.
Det er nemt at dømme sig selv. Kalde det dovenskab. Mangle viljestyrke. Men det er sjældent dét, det handler om.
Når vi udsætter noget, er det ofte fordi vores system mærker ubehag – og forsøger at beskytte os. Ikke mod opgaven i sig selv, men mod dét, den repræsenterer:
Perfektion. Risiko for fejl. Bedømmelse. Afvisning. Skuffelse. At føle sig utilstrækkelig.
Udsættelse er derfor en strategi. En slags følelsesmæssigt skjold. Den siger: “Det her er for meget lige nu, jeg prøver at passe på dig.”
Jo mere presset, du føler dig, jo mere reagerer dit nervesystem med at trække sig – og det føles som modstand.
Men modstanden er ikke problemet. Den er et budskab.
Når du bliver nysgerrig på, hvad du egentlig prøver at undgå, kan du begynde at møde dig selv med forståelse i stedet for kritik. Du kan spørge dig selv:
• Hvad føles svært ved det her?
• Hvad fortæller min krop mig?
• Hvad har jeg brug for for at føle mig mere støttet?
Ofte er det ikke handling, du mangler – men tryghed.
Så næste gang du har lyst til at dømme dig selv for at udsætte noget, så stop op. Træk vejret. Og spørg: Hvad er det egentlig, jeg forsøger at undgå lige nu?
For når du møder dig selv med forståelse, bliver det lettere at bevæge sig – også når det føles svært.

Inden du åbner munden, har du allerede talt.Din energi, dit blik, din kropsholdning, måden du træder ind i et rum på – d...
27/09/2025

Inden du åbner munden, har du allerede talt.
Din energi, dit blik, din kropsholdning, måden du træder ind i et rum på – det hele kommunikerer. Og andre opfatter det, ofte uden at være bevidste om det.
Vi afkoder stemninger lynhurtigt. Er du tilgængelig? Lukket? Nervøs? Overlegen? Tryg? Det er ikke nødvendigvis det, du siger, der skaber kontakt – men det, du udstråler.
Mange af os har gennem livet lært at tilpasse os, dække os, beskytte os. Måske bag et smil, en facade af kontrol, en hurtig bemærkning. Men kroppen afslører ofte det, vi forsøger at skjule: en indre uro, usikkerhed, overansvarlighed eller afstand.
Og det er okay. Din krop har gjort sit bedste for at passe på dig.
Men i dag har du mulighed for at være mere bevidst. For at tune ind på dig selv – før du går i kontakt med andre.
Hvad foregår der inde i dig, som din krop måske allerede signalerer?
Hvordan kan du finde ro og grounde dig, så du møder andre med nærvær i stedet for forsvar?
Når du vælger at være ægte – selv når det føles sårbart – ændrer det hele dynamikken. Dine signaler bliver klarere. Dit nærvær bliver mærkbart. Og kontakten bliver ægte.
Det starter ikke med ordene. Det starter med dig.

Når et barn vokser op i utrygge rammer — det kan være følelsesmæssig forsømmelse, vold, svigt eller ustabil omsorg — lær...
26/09/2025

Når et barn vokser op i utrygge rammer — det kan være følelsesmæssig forsømmelse, vold, svigt eller ustabil omsorg — lærer det hurtigt at tilpasse sig for at overleve. Psykologisk set handler det om, at barnets nervesystem og følelsesliv udvikler strategier, der beskytter mod smerte. Det kan være at blive ekstra opmærksom på andres humør for at undgå konflikt, at gemme sine egne behov væk eller at udvikle en stærk selvkritisk stemme for at “gøre alting rigtigt”.
Disse strategier var engang intelligente løsninger. Men som voksne kan de skabe indre begrænsninger. Mange oplever fx angst, lavt selvværd, følelsen af at være forkert, vanskeligheder med at sætte grænser eller en konstant vagtsomhed. Det sker, fordi hjernen og kroppen stadig reagerer, som om den gamle fare er til stede.
Den gode nyhed er, at vores psyke er foranderlig. Nye erfaringer kan skabe nye indre repræsentationer og tryghed. Når du i dag bliver bevidst om dine mønstre og får sat ord på de følelser, du engang måtte gemme væk, skaber du kontakt til de dele af dig selv, der engang blev efterladt alene. Du lærer nervesystemet, at faren er forbi, og at du nu kan være tryg.
I terapi kan du arbejde med at identificere de gamle beskyttelsesstrategier, undersøge deres oprindelse og langsomt erstatte dem med nye måder at tænke og handle på. Du kan lære at forstå dine følelsers signaler, mærke din krop og opbygge indre sikkerhed. Over tid bliver det muligt at leve mindre styret af fortiden og mere forbundet til nutiden.
💬 Overvej:
• Hvilke tanker eller følelser dukker op, når du mærker utryghed?
• Kan du opdage, hvornår en reaktion kommer fra fortiden — og ikke fra nuet?
• Hvilke små ting kan du gøre for at skabe ro og sikkerhed i dig selv i dag?
At helbrede gamle sår handler ikke om at ændre fortiden, men om at give dig selv den tryghed og forståelse, du havde brug for dengang — og stadig fortjener nu.

Din krop lytter til alt, hvad du forestiller dig – også selvom det ikke er virkeligt lige nu.Når du bekymrer dig, afspil...
14/09/2025

Din krop lytter til alt, hvad du forestiller dig – også selvom det ikke er virkeligt lige nu.
Når du bekymrer dig, afspiller scenarier eller forventer det værste, reagerer kroppen, som om det allerede sker. Pulsen stiger. Musklerne spænder. Åndedrættet bliver overfladisk. Den går i beredskab.
Ikke fordi du er i fare, men fordi din hjerne ikke altid kan kende forskel på det, du forestiller dig – og det, du faktisk oplever.
Det er et gammelt system, designet til at beskytte dig. Men i dag kan det betyde, at du lever i konstant indre alarm – drevet af forestillinger, der egentlig ikke er aktuelle længere.
Det gode er, at det også virker den anden vej.
Når du bevidst forestiller dig noget trygt, kærligt eller roligt – et sted, en stemning, en du føler dig set af – så begynder din krop at reagere på det. Skuldrene sænker sig. Nervesystemet falder til ro. Din vejrtrækning bliver dybere.
Det er ikke flugt. Det er træning. Du skaber nye spor. Giver kroppen en ny erfaring: “Jeg er tryg. Jeg er her. Jeg er ikke alene.”
Så næste gang din krop spænder op – spørg dig selv:
Hvad forestiller jeg mig lige nu?
Og hvad kunne jeg i stedet forestille mig, der giver mig ro?
Du behøver ikke ændre alt på én gang.
Bare ét billede. Ét minde. Ét indre sted, hvor du kan finde hjem i dig selv.
Din krop vil mærke forskellen.

At være ærlig omkring, hvordan vi virkelig har det, kræver en enorm styrke. Når vi viser vores sårbarhed, udsætter vi os...
13/09/2025

At være ærlig omkring, hvordan vi virkelig har det, kræver en enorm styrke. Når vi viser vores sårbarhed, udsætter vi os selv for risikoen for afvisning eller misforståelse, og netop derfor føles det ofte så skræmmende. Men i virkeligheden er sårbarhed en af de mest kraftfulde måder at skabe ægte forbindelse på – både med os selv og andre.
Når vi tør at udtrykke vores følelser og behov åbent, sker der noget vigtigt i vores krop og sind. Kroppen reagerer ofte først – måske mærker vi hjertebanken, en knude i maven eller en klump i halsen. Det er kroppens måde at fortælle os, at vi bevæger os ind på et område, der føles uvant eller risikabelt. Psykologisk set aktiveres vores forsvarsmekanismer, og gamle oplevelser af skam eller frygt kan dukke op.
Men når vi anerkender disse reaktioner og alligevel vælger at stå ved os selv, sker der noget dybt forvandlende. Hjernen begynder at opfatte sårbarhed som noget trygt og naturligt, og vi styrker vores indre robusthed. Vi bliver bedre til at regulere vores følelser, opbygger tillid og oplever større indre ro.
At dele vores sårbarhed kan hjælpe os med at bryde gamle mønstre og skabe en stærkere følelse af selvværd. Når vi åbner op, sender vi også et signal til vores omgivelser om, at det er okay at være menneskelig – med alt, hvad det indebærer.
Terapi kan støtte denne proces ved at skabe et trygt rum, hvor vi gradvist kan udforske og udtrykke vores følelser uden frygt for fordømmelse. Gennem samtaler og øvelser lærer vi at forstå vores følelsesmæssige reaktioner og udvikle nye måder at håndtere sårbarhed på, så den bliver en styrke frem for en hindring.

Når vi oplever stress, er det kroppens naturlige alarmsystem, der forsøger at beskytte os. Stressreaktionen aktiveres, n...
11/09/2025

Når vi oplever stress, er det kroppens naturlige alarmsystem, der forsøger at beskytte os. Stressreaktionen aktiveres, når hjernen registrerer en ubalance – det kan være for mange krav, følelsesmæssigt pres eller manglende ressourcer til at håndtere hverdagen. Kroppen frigiver hormoner som kortisol og adrenalin, der sætter os i beredskab og giver os ekstra energi til at håndtere udfordringer. Men hvis denne tilstand varer ved over længere tid uden pauser, kan det belaste både krop og sind.
Kroppen reagerer ofte med spændinger, søvnproblemer og træthed, mens psyken kan blive præget af irritabilitet, tankemylder og følelsen af overvældelse. Disse signaler er ikke farlige i sig selv – de er tegn på, at noget i dit liv har brug for opmærksomhed og justering.
Det vigtigste er at lytte til signalerne og tage små skridt mod balance. Måske har du brug for mere ro, bedre struktur i din hverdag eller at sætte tydeligere grænser. At identificere de områder, hvor du kan skabe forandring, er første skridt mod at genoprette en følelse af kontrol og velvære.
Terapi kan hjælpe dig med at få øje på mønstre i din stressrespons og give dig konkrete redskaber til at håndtere belastninger mere hensigtsmæssigt. Ved at arbejde med dine tanker, følelser og vaner kan du lære at reagere på stress på en mere konstruktiv måde og skabe en større indre balance.

Så spørg dig selv: Hvad kan du justere i dag for at tage bedre vare på dig selv?

Nogle gange har du lyst til at forsvinde. Trække dig. Blive væk. Ikke fordi du ikke har brug for andre – men fordi du læ...
10/09/2025

Nogle gange har du lyst til at forsvinde. Trække dig. Blive væk. Ikke fordi du ikke har brug for andre – men fordi du længes så meget, at det næsten gør ondt.
Når forbindelsen til andre føles usikker, kan det føles tryggere at lukke ned og vende blikket indad. Det er en gammel strategi. En måde at beskytte dig selv på.
For måske har du oplevet, at det ikke var sikkert at række ud. At det ikke blev mødt, da du prøvede. Måske lærte du, at det var nemmere at klare dig selv end at blive afvist.
Så du trækker dig – men længslen forsvinder ikke. Den gemmer sig bare lidt længere inde.
Det vigtige er: Det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig. Det er et tegn på, at du er menneske. At du har brug for kontakt, samhørighed og at blive mødt.
Og selvom det føles sårbart, så sker der noget, når du – stille og nænsomt – begynder at række ud. Måske ikke til mange. Måske bare til én. Et blik, en besked, et ærligt “jeg savner dig” eller “jeg har brug for nogen lige nu.”
Det er her forbindelsen begynder.
Ikke perfekt, ikke uden risiko – men ægte.
Og det starter med, at du vælger dig selv. Igen og igen. Ikke fordi andre gør det – men fordi du fortjener det. Fordi du er værd at række ud for.
Hvem kunne du række ud til i dag?

Adresse

Virumvej 90A 1 TV
Virum
2830

Åbningstider

Mandag 12:30 - 19:00
Tirsdag 09:30 - 15:30
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

+4550521872

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Green Body Balance sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Green Body Balance:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Velvære & balance i krop & sind

KROPSTERAPI * HYPNOTERAPI *MASSAGE * CRYO21 TERAPI * JAPANSK FACELIFT * BMS AKUPUNKTUR


  • Ønsker du en højere livskvalitet?

  • Har du brug for at gøre noget godt for dig selv?

  • Har du brug for at få mere plads til VÆRE, få indsigt og balance i kroppen?