Green Body Balance

Green Body Balance Green Body Balance tilbyder bl.a. Psykoterapi, Kropsterapi, og Hypnoterapi. Læs meget mere på min hjemmeside:
www.greenbodybalance.dk

Jeg hedder Jeanette, er mor til 2, nu voksne unger, og så holder jeg til i Virum. Har i mange år af mit arbejdsliv, haft min gang i Film/TV branchen, men jeg har altid haft en passion for at undersøge kroppens og sindets mange finurligheder. Det fik mig år tilbage, til at tage på en længere uddannelses "rejse". Den ene uddannelse fulgte den anden. Jo mere jeg lærte, jo mere var der at lære:-) Og jo mere jeg har lært, jo mere er jeg blevet sikker på at et holistisk syn behandlingsmæssigt er vejen frem - vi skal se på det hele menneske og ofte både på et fysisk og psykisk plan. Så... det jeg brænder for - og hvad det helt banalt handler om for mig er, at hjælpe dig med at få det bedre - komme i balance og leve det liv du gerne vil. Længere er den ikke:-)

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF, Totum Kropsterapeut, 5-Path Master Hypnotisør/Hypnoterapeut, BMS Akupunktør, og Coach. Derudover har jeg en kropterapeutisk Masterclass, og selvfølgelig en del mindre kurser. Glæder mig til at se jer i klinikken.

Din krop reagerer på det du forestiller digVores hjerne er utrolig kraftfuld, og den reagerer ikke kun på det, vi opleve...
01/09/2025

Din krop reagerer på det du forestiller dig
Vores hjerne er utrolig kraftfuld, og den reagerer ikke kun på det, vi oplever fysisk, men også på det, vi forestiller os. Når vi visualiserer – altså skaber billeder og scenarier i vores sind – påvirker det både vores tanker, følelser og kropslige reaktioner.
For kroppen kan ikke rigtig kende forskel på noget, du oplever, og noget, du forestiller dig. Når du tænker katastrofetanker eller tænker på en situation med frygt eller uro, aktiveres kroppens kamp-eller-flugt-respons: stresshormoner som kortisol og adrenalin frigives, pulsen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, og musklerne spændes. Det kan skabe en følelse af uro og fastlåsthed.
Men det fantastiske er, at vi kan træne vores hjerne til at ændre fokus ved hjælp af visualisering.
Vores hjerne er nemlig formbar. Når du skaber positive mentale billeder, og jo oftere du gentager det, jo mere træner du hjernens neuroplasticitet – dens evne til at danne nye, stærkere forbindelser. Over tid vil positive tanker og følelser fylde mere.
Positive visualiseringer kan reducere stresshormoner og øge produktionen af “glade” hormoner som serotonin og dopamin. Dette kan give mere ro, energi og overskud.
Ved at ændre, hvad du ser for dit indre øje, kan du påvirke både din krop og dit sind i en positiv retning.

Terapi kan hjælpe dig med at blive bevidst om dine tanker og lære at styre dem, så de skaber ro og velvære i stedet for stress. Ved at arbejde med uhensigtsmæssige tankemønstre kan du få både krop og sind til at arbejde sammen for dig.

Nogle gange føles det ikke sådan. Vi kigger tilbage og tænker: Hvorfor gjorde jeg ikke bare noget andet? Hvorfor sagde j...
31/08/2025

Nogle gange føles det ikke sådan. Vi kigger tilbage og tænker: Hvorfor gjorde jeg ikke bare noget andet? Hvorfor sagde jeg ikke det rigtige? Men sandheden er, at vi altid handler ud fra de resurser – både mentale, følelsesmæssige og psykologiske – vi har til rådighed i øjeblikket. Og dét perspektiv er vigtigt, hvis vi skal blive bedre til at tilgive os selv.
Freud talte om psykisk energi som en slags konstant ressource, vi har til rådighed. Hvis meget af vores energi er bundet op på at håndtere stress, undertrykte følelser, angst eller indre konflikter, har vi mindre til at træffe bevidste, optimale valg. Det kan føles som at balancere på en line – med alt for lidt energi til overs til at tænke klart eller handle “perfekt.”
Vi bærer ofte rundt på usynlige belastninger. Måske er vores energi brugt på at holde gamle følelser i skak, navigere komplekse relationer eller kæmpe med indre kritik. Og det gør os kun menneskelige. Når vi begynder at forstå, hvordan vores psykiske resurser påvirker vores handlinger, bliver det lettere at tilgive os selv – og andre.
Tilgivelse handler ikke om at “lade os slippe,” men om at anerkende, at vi gjorde det bedste, vi kunne, i det øjeblik. Det handler om at forstå, at vores valg altid er påvirket af den mentale energi og de resurser, vi har til rådighed. Og vigtigst: Når vi lærer at acceptere os selv, frigør vi energi til at vokse og handle anderledes i fremtiden.
Så næste gang du kigger tilbage og dømmer dig selv hårdt, så husk dette: Du gjorde, hvad du kunne, med dét, du havde. Og dét er i sig selv værdifuldt.

Når vi står overfor en forandring eller en udfordring i livet, er det let at fare vild i alle de praktiske trin: Hvordan...
30/08/2025

Når vi står overfor en forandring eller en udfordring i livet, er det let at fare vild i alle de praktiske trin: Hvordan skal jeg gøre? Hvilke skridt skal jeg tage? Hvad hvis jeg ikke gør det rigtigt?
Men sandheden er, at vores hvorfor er drivkraften, der holder os i gang – også når vejen føles usikker.
Når dit sind har en klar grund til, hvorfor noget er vigtigt for dig, begynder hjernen automatisk at sortere information og muligheder, så du kan se veje, du før ikke lagde mærke til. Det er ikke bare teori – det er, hvordan din opmærksomhed og dine tanker naturligt fungerer. En stærk mening eller vision skaber fokus, motivation og retning.
Uden et hvorfor kan selv den bedste plan føles tung og uoverskuelig. Med et stærkt hvorfor kan selv komplekse udfordringer føles mulige, fordi du ved, hvad du arbejder hen imod. Din indre motivation skaber energi, der kan bære dig gennem tvivl, frygt og usikkerhed.
At finde sit hvorfor handler ikke om at have alle svarene fra starten. Det handler om at stille sig selv de rigtige spørgsmål: Hvad betyder mest for mig? Hvad vil jeg gerne bidrage med? Hvad giver mit liv mening? Når disse svar får plads, falder hvordan’et ofte på plads af sig selv – ét skridt ad gangen.
💡 Spørg dig selv i dag: Hvad er mit hvorfor lige nu?

Når vi begår fejl, oplever mange af os en indre kritisk stemme, der hurtigt sætter spørgsmålstegn ved vores værd: “Hvord...
28/08/2025

Når vi begår fejl, oplever mange af os en indre kritisk stemme, der hurtigt sætter spørgsmålstegn ved vores værd: “Hvordan kunne jeg gøre det?” eller “Jeg er bare ikke god nok.” Men psykologisk set er det sjældent selve fejlen, der påvirker os mest. Det er den betydning, vi tillægger den, og den historie, vi begynder at fortælle om os selv.
Fejl i sig selv er neutrale – de er handlinger, ikke karaktertræk. Problemet opstår, når vi lader en fejl definere vores selvopfattelse. Hvis vi ser fejl som bevis på utilstrækkelighed, kan det skabe skam, lavt selvværd og en frygt for at prøve igen. Omvendt kan vi vælge at bruge fejl som en kilde til refleksion og læring.
Den indre dialog spiller en afgørende rolle. Hvis vi møder os selv med selvkritik og hårdhed, forstærker vi følelsen af ikke at være gode nok. Men hvis vi i stedet møder os selv med forståelse og nysgerrighed, kan vi skabe plads til udvikling.

Så når du begår en fejl, er det værd at stoppe op og spørge: “Hvad kan jeg lære af det her, og hvordan kan jeg bruge det til at blive stærkere?” På den måde bliver fejl ikke et endepunkt, men en del af den proces, der hjælper os med at vokse.
Husk: Du er ikke dine fejl – du er det, du lærer af dem.

Når vi oplever stress, angst eller “rød alarm”-tilstande, går vores krop i overlevelsesmode. Det sympatiske nervesystem ...
27/08/2025

Når vi oplever stress, angst eller “rød alarm”-tilstande, går vores krop i overlevelsesmode. Det sympatiske nervesystem (“kamp-eller-flugt”-systemet) tager over. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, og stresshormoner som adrenalin og kortisol strømmer ud i kroppen. Det er her, åndedrættet bliver vores redskab til at skabe balance.
Det parasympatiske nervesystem er vores “hvile og fordøjelse”-tilstand. Det er kroppens naturlige bremsesystem, der hjælper os med at komme ned i gear og genoprette ro. Ved hjælp af bevidste dybe åndedrag kan vi hurtigt aktivere dette system og bryde stressens greb.
Hvad sker der konkret, når vi trækker vejret dybt?
1. Pulsen falder: Lange, rolige udåndinger sender signaler til vagusnerven, en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, om at sænke pulsen og blodtrykket.
2. Stresshormonerne reduceres: Produktionen af kortisol og adrenalin nedsættes, og kroppen begynder at slippe stressen.
3. Oxygen- og CO2-balancen forbedres: Dybe vejrtrækninger hjælper med at stabilisere blodets pH-værdi og iltindhold, hvilket har en beroligende effekt på både hjerne og krop.
4. Fordøjelsen styrkes: Kroppen kan skifte fra “overlevelse” til en tilstand, hvor fordøjelsen og andre essentielle funktioner fungerer optimalt igen.

En simpel øvelse til ro på få minutter
1. Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder.
2. Hold vejret i 4 sekunder.
3. Ånd langsomt ud gennem munden i 6-8 sekunder.
4. Gentag 5-10 gange.
Du vil hurtigt mærke, hvordan kroppen går fra alarmberedskab til afslapning.

Studier viser, at blot 3-5 minutter med bevidst åndedræt kan reducere niveauerne af stresshormoner markant og forbedre følelsen af kontrol og ro.
Vores åndedræt er nemlig direkte forbundet med det autonome nervesystem, så selv få dybe indåndinger kan gøre en kæmpe forskel.
Træk vejret – det er din hurtigste vej til indre ro!

At anerkende din smerte er første skridt mod heling, fordi det giver plads til de følelser og oplevelser, du måske har s...
26/08/2025

At anerkende din smerte er første skridt mod heling, fordi det giver plads til de følelser og oplevelser, du måske har skubbet væk eller forsøgt at ignorere. Når vi undgår smerte, kan den sætte sig i kroppen som spændinger, uro eller en følelse af træthed, der ikke rigtig forsvinder. Psykologisk set handler det om, at hjernen og kroppen arbejder sammen om at beskytte dig – men nogle gange bliver beskyttelsen en barriere for at komme videre.
Når du tillader dig selv at mærke smerten, aktiverer du kroppens naturlige evne til at regulere følelser. Kroppen begynder at løsne spændinger, og nervesystemet kan finde mere balance. Følelsesmæssigt kan anerkendelse af smerten give en oplevelse af lettelse og accept, fordi du ikke længere skal bruge energi på at undertrykke den.
At vise medfølelse over for dig selv betyder, at du lytter til dine følelser med venlighed og uden at dømme dem. Det kan være små handlinger som at give dig selv tid til at hvile, skrive dine tanker ned eller tale med nogen, du stoler på. Når du møder din smerte med forståelse i stedet for modstand, skaber du et trygt rum, hvor heling kan finde sted.
Terapi kan hjælpe dig med at opdage de mønstre, der fastholder smerten, og give dig redskaber til at forstå og arbejde med den på en nænsom måde. Gennem øvelser, refleksion og kropslige teknikker kan du lære at skabe forbindelse til den del af dig, der stadig gør ondt, og langsomt opbygge en følelse af indre ro og styrke.

Fra vi er små, bliver vi påvirket af de oplevelser, vi har, og de relationer, vi er i. Disse tidlige erfaringer – de vi ...
24/08/2025

Fra vi er små, bliver vi påvirket af de oplevelser, vi har, og de relationer, vi er i. Disse tidlige erfaringer – de vi har haft med vores nærmeste, i skolen eller i samfundet – efterlader spor, som former, hvordan vi ser os selv og verden. Disse spor kaldes ofte "imprints", og de kan påvirke vores adfærd, vores følelser og vores relationer langt ind i voksenlivet.
Men imprints er ikke endelige. Selvom de kan have stor magt over os, betyder det ikke, at vi er dømt til at følge en forudbestemt vej. Faktisk har vi mulighed for at vælge, hvordan vi vil reagere på fortidens påvirkninger. Vi kan vælge at omskrive vores historie og skabe nye mønstre, som er mere støttende og fri for de gamle begrænsninger.
Når vi bliver bevidste om de historier, vi bærer på, og hvordan de styrer vores liv, åbner vi for muligheden for forandring. Hvis du har lært at tvivle på dig selv eller at føle dig usikker i relationer, kan du vælge at udfordre disse overbevisninger. Ved at tage ansvar for dine tanker og handlinger kan du begynde at skrive nye kapitler, hvor du ser dig selv som stærk, værdifuld og i stand til at skabe de relationer, du ønsker.
At omskrive dine imprints kræver ikke nødvendigvis, at du fjerner fortidens spor, men at du ændrer måden, du forholder dig til dem på. Du kan vælge at se dem som læring og brug dem som springbræt til at skabe den fremtid, du ønsker. Hvad vil du gerne have, at din historie skal handle om? Hvilken version af dig selv vil du skabe? Det er op til dig – du har magten til at omskrive din egen historie.

Vi kender det alle. Mens den anden taler, begynder vi at formulere vores svar. Vi lytter ikke for at forstå – vi lytter ...
22/08/2025

Vi kender det alle. Mens den anden taler, begynder vi at formulere vores svar. Vi lytter ikke for at forstå – vi lytter for at kunne reagere, forsvare, forklare, rådgive eller fikse. Men når vi gør det, mister vi noget vigtigt: forbindelsen.
Mennesker har brug for at blive set, hørt og forstået. Ikke nødvendigvis rettet. Vores nervesystem er finindstillet til at opfange, hvornår vi virkelig bliver mødt – og hvornår vi blot er “under samtale”. Når vi oplever ægte nærvær, falder kroppen til ro. Pulsen sænkes, og vi føler os trygge. Det handler ikke om, hvad den anden siger, men hvordan de er til stede med os.
Mange af os har tidligt i livet lært at beskytte os selv i samtaler. Måske blev vi ikke lyttet til med nysgerrighed. Måske lærte vi, at vi skulle præstere, levere svar, være kloge eller sjove for at få plads. Som voksne kan vi derfor reagere med afstand, overansvar, forklaringer eller hurtige løsninger – i stedet for nærvær og åbenhed. Ikke fordi vi ikke vil lytte, men fordi det føles sårbart. Vi aktiverer gamle mønstre, uden at opdage det.
Men der er en vej tilbage til ægte kontakt. Det begynder med bevidsthed.
At være nærværende i en samtale betyder, at du træner din opmærksomhed. Du mærker din egen krop. Du registrerer, hvornår du begynder at forlade nuet – og bringer dig selv blidt tilbage. Du slipper behovet for at fikse, og i stedet bliver du nysgerrig på den andens oplevelse. Du træner at være med det, der er. Det kræver mod – og det kan læres.
Terapeutisk arbejde kan støtte dig i at opdage dine gamle reaktionsmønstre, forstå deres oprindelse og vælge nye måder at være til stede på. Når vi forstår os selv bedre, bliver det lettere at være nærværende med andre. Ægte lytning begynder i dig selv.
Så: Hvordan kan du være mere til stede i dine samtaler?

At sætte sunde grænser handler ikke om at sige "nej" til andre, men om at sige "ja" til dig selv. Det handler om at tage...
21/08/2025

At sætte sunde grænser handler ikke om at sige "nej" til andre, men om at sige "ja" til dig selv. Det handler om at tage ansvar for dine egne behov, følelser og ønsker. Når du sætter grænser, viser du, at du respekterer dig selv og dit velvære. Det er ikke en afvisning af andre, men en måde at prioritere din egen balance og trivsel.
For mange af os kan det være svært at sætte grænser, fordi vi er opvokset med at tro, at vi skal gøre alt for andre eller, at vores egne behov ikke er lige så vigtige. Men når vi ikke lærer at sætte grænser, kan vi føle os udmattede, overset eller udnyttede. Det kan føre til frustration, vrede og en følelse af tomhed.
Sunde grænser betyder at stille sig selv spørgsmålet: Hvad har jeg brug for? Det kan være at sige "nej" til noget, der ikke gavner dig, eller at bede om tid og plads til at tage vare på dig selv. Når du ved, hvad du har brug for, og kan kommunikere det klart, kan du skabe relationer, der bygger på gensidig respekt og forståelse.
At tage ansvar for dig selv betyder ikke, at du er egoistisk – det betyder, at du værdsætter dig selv og dine behov. Når du lærer at sætte grænser, bliver du bedre rustet til at være til stede for andre uden at miste dig selv i processen. Det skaber balance, så du både kan være der for andre og tage vare på dig selv.
Så næste gang du står overfor en udfordring, spørg dig selv: Hvad har jeg brug for? At finde svaret på det spørgsmål er det første skridt mod at tage ansvar for dit eget velvære og skabe de sunde grænser, der støtter dig.

Når du vælger en positiv tanke, påvirker du din hjernes måde at arbejde på og styrker forbindelsen til sundere følelsesm...
20/08/2025

Når du vælger en positiv tanke, påvirker du din hjernes måde at arbejde på og styrker forbindelsen til sundere følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner. Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den hele livet igennem tilpasser sig og danner nye forbindelser baseret på de oplevelser og tanker, du giver opmærksomhed. Når du gentagne gange fokuserer på positive tanker, aktiveres de neurale netværk, der er forbundet med trivsel og optimisme, hvilket gør det lettere for dig at reagere konstruktivt i forskellige situationer.

Tankerne har en direkte indvirkning på dine følelser og handlinger. Ved bevidst at vælge en positiv tanke kan du skabe en mere hensigtsmæssig indre dialog og opbygge sunde vaner, der styrker din mentale robusthed. Din hjerne og krop arbejder tæt sammen, og når du fokuserer på det, der giver dig en følelse af glæde eller tryghed, påvirker det både dit humør og din evne til at håndtere udfordringer.

Hjernen fungerer som en muskel – jo mere du træner den i at tænke positivt, desto stærkere bliver denne evne. Små skridt, som at vælge én positiv tanke ad gangen, kan skabe en sneboldeffekt, der bidrager til øget livskvalitet og en mere balanceret følelsesmæssig tilstand.

Så spørg dig selv: Hvilken tanke kan du holde fast i lige nu, som giver dig en følelse af styrke, ro eller glæde?

Når vi holder vores oplevelser for os selv, kan de ofte blive til usynlige knuder i vores indre verden. De kan forme sig...
18/08/2025

Når vi holder vores oplevelser for os selv, kan de ofte blive til usynlige knuder i vores indre verden. De kan forme sig som stress, frustration eller følelsesmæssige blokeringer, som vi ikke helt forstår. Når vi taler om det, vi har oplevet – både de svære og de smukke øjeblikke – kan vi begynde at løsne på disse knuder. Ordene giver os mulighed for at give vores følelser og tanker et udtryk, hvilket gør det lettere at forstå, bearbejde og integrere dem i vores liv.
Når vi deler vores historie, åbner vi for en form for indre heling. For mange mennesker er det at sætte ord på en smertefuld oplevelse det første skridt mod at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Ved at udtrykke os kan vi få afstand til de oplevelser, som tidligere har haft kontrol over os. I stedet for at lade dem forblive ubearbejdede og uhåndterbare, gør vi dem til noget, vi kan reflektere over og finde mening i.
Det er også gennem vores relationer – og især gennem den, der lytter – at vi kan opleve en dybere forståelse. Når vi deler vores historie med nogen, der lytter uden at dømme, kan vi føle os mødt og anerkendt på en måde, der skaber plads til healing. Ofte er det ikke nødvendigvis løsningen, der hjælper os mest, men selve aktuel af at blive hørt og forstået.
Så spørg dig selv: Hvad har du gået og båret på, som måske bare har brug for at få lov at komme ud? Måske er det tid til at dele din historie, for i det øjeblik, vi sætter ord på det, vi bærer, begynder vi at give os selv den frihed, vi fortjener.

Adresse

Virumvej 90A 1 TV
Virum
2830

Åbningstider

Mandag 12:30 - 19:00
Tirsdag 09:30 - 15:30
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

+4550521872

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Green Body Balance sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Green Body Balance:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Velvære & balance i krop & sind

KROPSTERAPI * HYPNOTERAPI *MASSAGE * CRYO21 TERAPI * JAPANSK FACELIFT * BMS AKUPUNKTUR


  • Ønsker du en højere livskvalitet?

  • Har du brug for at gøre noget godt for dig selv?

  • Har du brug for at få mere plads til VÆRE, få indsigt og balance i kroppen?