GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann

GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann Greensoul tilbyder diætbehandling, kost- og livsstilsvejledning med særligt fokus på plantebaseret kost og grøn livsstil.

Jeg har flyttet konsultationen til ny adresse!Du finder mig nu på Hammervej 94, Grindsted, 9310 Vodskov💚Det er lige nord...
09/07/2025

Jeg har flyttet konsultationen til ny adresse!
Du finder mig nu på Hammervej 94, Grindsted, 9310 Vodskov💚

Det er lige nord for Hammer Bakker 🌳🌲og ca. 15-20 min kørsel fra Aalborg🚗.
Du kan også komme hertil med offentlig transport: Linje 1 🚌mod Grindsted går fra Aalborg Station 1-2 gange i timen på hverdage 😃

03/06/2025

🌱 Er plantebaserede alternativer virkelig et sundhedsproblem? Nej – tværtimod! ❌

Hjerteforeningen har netop lanceret kampagnen “Uff”, hvor de advarer mod ultraforarbejdede fødevarer – og her udstilles plantebaserede færdigretter som et sundhedsproblem. Påfaldende nok nævnes stærkt forarbejdede kødretter og animalske produkter ikke med ét ord 🧐

Det er ikke bare en skævvridning – det er uvidenskabeligt og i modstrid med evidensen. For det er veldokumenteret, at ultraforarbejdede animalske produkter udgør den største sundhedsrisiko, mens plantebaserede alternativer kan beskytte hjertet ♥️

Hjerteforeningens kampagne er ikke bare uvidenskabelig – den skader folkesundheden og rammer især dem, som har allermest brug for sunde alternativer til kød. At udskamme plantebaserede færdigretter er elitært og asocialt, for det er ofte netop dem, der spiser mest kød – og dermed har størst risiko for hjertesygdomme – som har gavn af plantebaserede alternativer ⚠️

Denne tilgang skader ikke kun folkesundheden, men også Hjerteforeningens troværdighed 🗣️

Selvfølgelig kan der være usunde valg blandt både plantebaserede og animalske produkter, men at udskamme én kategori og ignorere den anden er hverken sagligt eller ansvarligt ⚖️

Vi opfordrer til, at sundhedsoplysning bygger på den bedste evidens og faktisk hjælper danskerne til at træffe sundere valg – uanset om det gælder animalsk eller plantebaseret kost 📊

Få den nyeste viden om sundhed og plantebaseret ernæring - tilmeld dig vores sundhedsnyhedsbrev på vegetarisk.dk/sundhedsnyt

Kilder:
— The Lancet editorial (2025): www.thelancet.com/action/showPdf?pii=S2468-1253(24)00405-9
— Nagra et al., 2024: www.pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38934982/

Plantebaseret kost mod forhøjet kolesterol - et eksempel fra hverdagenJeg har fået lov at dele nedenstående mail fra en ...
04/12/2024

Plantebaseret kost mod forhøjet kolesterol - et eksempel fra hverdagen

Jeg har fået lov at dele nedenstående mail fra en klient (kvinde, 66 år), der i forvejen spise sundt, dvs. masser af grøntsager, fuldkorn, lidt bælgfrugter og sjældent rødt kød, men stadig kylling, fisk og mejeriprodukter, særligt ost, samt anvendte sunde fedtstoffer som olivenolie og tilføjede lidt ekstra til salater og smoothie.

Alligevel var kolesteroltallet steget og hun ville gerne se om hun kunne gøre mere ved kosten. Så hun vi aftalte at hun ville prøve en plantebaseret kost og udelade al kød inkl. kylling og mejeri og ost. I stedet med endnu flere bælgfrugter, og skrue lidt ned for den tilsatte olie og tilgengæld op for sunde fedtstoffer fra frø og kerner (fx tahin (sesamfrø) og græskarkerner). Normalt ville jeg også sige nødder, men ikke i dette tilfælde grundet allergi.
Hun beholdt dog fisk, med fokus på de fede typer.

Hun havde aftalt med lægen at hun kunne få målt kolesterol igen efter 4 uger, og selvom det var lidt svært at sige farvel til osten, aftalte at det så måtte komme an på en prøve. Så kunne hun vurdere ud fra resultaterne om det var umagen værd.

Her er hvad hun skrev:
"Hej Tina,
Ja, så kom den store dag - dagen hvor jeg ville vide om min indsats havde lønnet sig. Og jeg er faktisk ret tilfreds, måske også lidt stolt af mig selv, og taknemmelig for at hele projektet startede med en konsultation hos dig, den var en god blanding af viden og motivation.
Her er mine resultater fra igår, (tidl. værdi står i parentes);
HDL 0,94 (1,1)
LDL 3,0 (4,1)
Kolesterol 4,6 (6,1)
Triglycerid 1,4 (2,0)
Bonus: 4kg færre at slæbe rundt på.
Min plan er nu at lave en motionskalender og planlægge for 1 uge ad gangen, så vidt jeg kan læse mig frem til, er det den måde jeg kan få HDL'en op i normalområde.
Tusinde tak for hjælpen 🙏"

Vægttab i sig selv kan også gøre at kolesteroltallet falder, men dette er så markant et fald på blot 4 uger, og den slags markante fald ser jeg kun ved plantebaseret kost.

Så måske dette kan være inspiration til andre💚💚

---- FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE ----Fantastisk mulighed for høre spændende oplægsholdere fortælle om plantebaseret kost!...
12/05/2023

---- FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE ----

Fantastisk mulighed for høre spændende oplægsholdere fortælle om plantebaseret kost! Del gerne i dit netværk, hvis du kender nogen der vil være interesserede.

Foråret banker på igen, vintergækkerne fortrænges snart af krokus ☀️og viser os at livets og naturens cyklus går sin gan...
27/03/2023

Foråret banker på igen, vintergækkerne fortrænges snart af krokus ☀️og viser os at livets og naturens cyklus går sin gang. Naturen har brug for at hvile for at kunne blomstre igen. Det samme har vi mennesker.
Vores krop og sind har brug for stunder med hvile og bare stille væren, for at kunne hele og bære os igennem tilværelsen. Alt for ofte glemmer vi det bare og har travlt med at komme fra det ene mål til næste, uden at opdage det øjeblik som er lige nu. Og som er det eneste du reelt kan opleve. Kroppen og åndedrættet kan kun være i nuet. Alt andet er fortid eller ubekendt fremtid.

Forskning viser, at vi kun er bevidst tilstede i ca. 50 % af den vågne tid, resten af tiden er vi her uden rigtig at vide hvad vi egentlig laver, og højst sandsynligt i gang med at gruble over noget i fortiden, eller drømme om noget i fremtiden. Og ofte med et vurderende, dømmende eller sammenlignende blik. Problemet med dette er, at det ofte har en følelsesmæssig slagside, vi får det simpelthen dårligere - "a wandering mind is an unhappy mind". (Kilde: Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet)

Derfor er det lige så vigtigt at træne vores mentale sundhed som det er at træne vores fysiske krop. Vi mennesker har brug at lære og træne hvordan vi kan opleve det at være mere nærværende og tilstede lige nu. Og at møde det vi får øje på med en venlig og accepterende opmærksomhed. Det er hvad vi i dag kender som MINDFULNESS. Dette er basis for at skabe gode relationer, fællesskaber, læring og personlig udvikling.

Jeg er super stolt over at jeg nu kan skive MBSR lærer på mit CV 🤩💚💜
MBSR står for mindfulness baseret stress reduktion, og er et evidens- og forskningsbaseret program udviklet til at mindske stress, angst, depression og forbedre den mentale sundhed helt overordnet. Det er ikke kun for mennesker der er eller har været stressramte, men vi kan alle lære utroligt meget af at blive mere bevidst omkring vores tanker og følelsesmæssige bevægelser - for de påvirker alt hvad vi gør, og er også relevant når man gerne vil leve sundere og arbejde med omlægning af vaner og livsstil.

I mine konsultationer er der derfor også fokus på den mentale sundhed, ligesåvel som den fysiske igennem kost og bevægelse, og søvn.
Mindfulness trænes konkret igennem øvelser med yoga, meditation, kropsscanning og fokus på åndedrættet, og igennem samtaler at få øje på tanke og følelsesmæssige påvirkninger.

I den nære fremtid håber jeg at kunne tilbyde 8 ugers kurser i MBSR, så snart jeg har fundet egnede lokaler. Så hold øje her på siden hvis det er noget for dig.

💚💚💚

Juleaften 🎄✨En god blanding af traditionel julemad og noget mere friskt 😊Jeg lavede en linsesteg med grønne linser, cham...
25/12/2022

Juleaften 🎄✨

En god blanding af traditionel julemad og noget mere friskt 😊
Jeg lavede en linsesteg med grønne linser, champignon, porre og valnødder, pakket i butterdej.
Dertil en lækker sauce med cashewfløde
Sovs og steg lavet efter inspiration fra Englerod
https://www.englerod.dk/2016/11/vegansk-linsesteg/

Som tilbehør både den traditionelle rødkål, brunede kartofler, franske kartofler, asier, tyttebærsyltetøj og sidst men ikke mindst en frisk grønkålssalat med æbler, appelsin, gulerødder og granatæblekerner 💚❤️🎄

Og selvfølgelig risalamande med kirsebærsovs 🤩

Aftensmad ugen op til julDet blev til et par dage med kartoffel-porresuppen. Ristede kikærter fungerer godt som topping....
25/12/2022

Aftensmad ugen op til jul

Det blev til et par dage med kartoffel-porresuppen. Ristede kikærter fungerer godt som topping.

Tirsdag blev det bagte rodfrugter vendt med ristede græskarkerner. Dertil kartofler med cabaretsauce lavet på sojadrik og veganske nuggets.

Onsdag en rødkålssalat med appelsin, æble og en vinaigrettedressing med kanel - det giver en dejlig julet smag 💚🎄 Dertil små “shepperds pie” med fyld af grønne linser og låg af mos lavet af sød kartoffel.

Torsdag blev det rester af rødkålssalaten med wraps med falafel.

Og fredag risengrød med kanelsukker, smørklat, ristede mandler, æble og appelsin.

Aftensmad fredag og lørdag uge 50Fredagens mad var hurtig og nem: dhal af røde linser fra Løgismose, og dertil en pose f...
18/12/2022

Aftensmad fredag og lørdag uge 50

Fredagens mad var hurtig og nem: dhal af røde linser fra Løgismose, og dertil en pose færdigsnittet grøntsagsblanding lige til at smide på panden 💚

Lørdag lavede jeg en storgryde kartoffel-porre suppe, som blev rundet af med cashew-fløde.
Dertil topping af ristede kikærter og græskarkerner, samt grovflutes med lidt hvidløg og olivenolie. De fik en tur i airfryer, så de blev super sprøde.

Aftensmad uge 50Jeg er kommet lidt bagud med at ligge billederne op, men her er en opsamling:Søndag: intet billede, ford...
15/12/2022

Aftensmad uge 50

Jeg er kommet lidt bagud med at ligge billederne op, men her er en opsamling:

Søndag: intet billede, fordi ingen aftensmad. Jeg havde fået så meget gløgg, æbleskiver og søde sager at jeg slet ikke var sulten. Sådan kan det jo gå i denne tid 🎅🧑‍🎄🎄❤️💚

Mandag: hjemmelavet pizza med peberfrugt, champignon, løg, tomat, artiskok, oliven og cashew-ostesauce. Samt masser af rucolla.

Tirsdag: rester fra mandag, jeg glemte bare at tage et billede 🙈

Onsdag: rester af tærten fra sidste uge (porrer, champignon, cashew-ostesauce, kikærtemel) og salat med spidskål, æbler og valnødder

Torsdag: jeg er på kursus og overnatter på GUESTapart i Århus, og har her fået stegt blomkål på en bund af gulerodshummus og med diverse kerner.
💚

Aftensmad fredag og lørdag uge 49Fredag fik vi en vegansk “hakkebøf” med bløde stegte løg, pommes frites, ærter, bagte r...
11/12/2022

Aftensmad fredag og lørdag uge 49

Fredag fik vi en vegansk “hakkebøf” med bløde stegte løg, pommes frites, ærter, bagte rodfrugter og en cashew-bearnaise creme.

Lørdag en tærte med porrer og champignon. Fyldet blev lavet på cashewnødder blendet med sojadrik, gærflager og hvidløg.
Tærtebunden blev lavet på halv fuldkornsmel og halv kikærtemel - så det er en anden måde at få bælgfrugterne med i retten.
Dertil en nem salat på spidskål, æbler og valnødder
💚💚💚

Aftensmad tirsdag, onsdag og torsdag uge 49Tirsdag fik vi de sidste rester lasagne med grønkålssalat for tredje dag i tr...
09/12/2022

Aftensmad tirsdag, onsdag og torsdag uge 49

Tirsdag fik vi de sidste rester lasagne med grønkålssalat for tredje dag i træk 😄 selvom jeg ELSKER lasagne så var vi enige om at næste dag skulle der nye smagsoplevelser på bordet 😊

Onsdag blev det til lynhurtig aftensmad med pitabrød - jeg et billede af fyldet: veganske nuggets, hummus, chilisauce, spidskål, tomat, rød peber, avocado og cornichoner 💚

Torsdag fandt jeg rest rødbedesuppe i fryseren og spiste en grovbolle med hummus til 💚

Aftensmad fredag, lørdag, søndag og mandagJeg er da kommer helt bagud med billederne her over weekenden, men her er så e...
06/12/2022

Aftensmad fredag, lørdag, søndag og mandag

Jeg er da kommer helt bagud med billederne her over weekenden, men her er så en lille samling 😊

Fredag blev det til bønne-gulasch med kogte kartofler og lidt syltede agurker.

Lørdag var jeg til fødselsdag med stor salatbuffet og veganske samosa og forårsruller. Samt en lækker tomat-peberfrugt suppe jeg glemte at tage billede af 🍅🫑🌶️

Søndag blev det til lasagne med cashewnødde-sauce som bechamel, og en dertil en frisk grønkålssalat med æbler

Mandag rester af lasagnen 💚

Adresse

Hammervej 94, Grindsted
Aalborg
9310

Åbningstider

Tirsdag 08:00 - 16:30
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:30
Fredag 08:00 - 15:00
Lørdag 09:00 - 12:00

Telefon

+4560885789

Internet side

https://greensoul.onlinebooq.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til GreenSoul - klinisk diætist Tina Beermann:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Plantebaseret kost og livsstil

Jeg er autoriseret klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring med mere end 11 års erfaring med diætbehandling indenfor hospitalssektoren. Jeg har igennem mere end 4 år levet af en vegansk, plantebaseret kost og brænder for at hjælpe dig med at omlægge din kost i en mere grøn og bæredygtig retning. For dig personligt til gavn for dit helbred, sundhedstilstand og velvære. I et bredere perspektiv fordi vi alle skal vælge grønnere alternativer for miljøet, klimaet, dyrene, menneskeheden og klodens tilstand. Mit perspektiv er holistisk, jeg ser på hele mennesket og de ting der betyder noget for dig i forhold til din hverdag, din familie og dit sociale liv.