Håndstøbt vejledning

21/04/2026

Kan jeg blive fikset, så jeg får det bedre?

…det er et spørgsmål, mange går rundt med

Især når det føles som om
noget indeni ikke fungerer, som det burde

Når tankerne kører
kroppen reagerer
og hverdagen begynder at glide

Så giver det mening at tænke:

“Hvad er der galt med mig?”
“Hvordan får jeg det her til at gå væk?”

Men hvad nu hvis det ikke er det rigtige spørgsmål

Hvad nu hvis det ikke handler om at blive fikset

Men om at forstå
hvad der faktisk sker i dig

For det, du mærker
er ikke tilfældigt

Det er ikke et tegn på, at du er i stykker

Det er et signal

Om pres
om overbelastning
om noget, der ikke er blevet mødt i lang tid

Og jo mere vi prøver at fikse det hurtigt
jo mere kan det spænde imod

Ikke fordi du ikke vil have det bedre

Men fordi din krop ikke er med endnu

Forandring starter sjældent med løsninger

Den starter med forståelse

Og med at blive mødt der, hvor du er

Kærlig hilsen
Sickan
Håndstøbt Vejledning

18/04/2026

Når ro ikke føles rart

Det lyder mærkeligt
men for nogle føles ro ubehageligt

Når du har været i alarm længe
bliver det det, kroppen kender

Så når der bliver stille
kan det føles forkert

Utrygt
eller tomt

Det betyder ikke, at noget er galt

Det betyder, at kroppen skal vænne sig til noget nyt

Langsomt

I små bidder

Du behøver ikke “finde ro”
du kan øve dig i at tåle lidt mere af den

Følg med, hvis du genkender det

15/04/2026

Vennerne starter på uddannelser
får nye fællesskaber
planer
oplevelser

Og du ville egentlig gerne det samme

Men det fungerede ikke

Måske måtte du stoppe
trække dig
eller give op undervejs

Og nu står du et sted
hvor det føles som om livet fortsætter omkring dig

mens du selv er gået lidt i stå

Det er ikke bare frustration

Det er også en sorg

Over ikke at kunne det samme som de andre

Over at føle sig udenfor

Og måske også den stille tanke

“hvorfor kan jeg ikke bare…?”

Jeg møder mange unge i den situation

Ikke fordi de ikke vil

Men fordi det, de har været i
ikke har passet til dem

Og når man igen og igen må trække sig

så sætter det sig

I mine forløb arbejder vi med at finde en anden vej

Ikke en hurtigere vej

Men en vej der giver mening

og som tager udgangspunkt i dig

Hvis du genkender det her
er du ikke alene

Og du er velkommen til at skrive til mig

Evidensbaseret angstvejledning og tapping på Sydsjælland og online. Hjælp til unge og voksne med angst, uro og tankemylder. Gratis forsamtale.Book her: https://system.easypractice.net/book/

07/04/2026

Giv dig selv 1 time uden krav.

Ingen der spørger.
Ingen der forventer.
Ingen der skal bruge dig.

Bare ro.
Rolige hænder.
Og et ansigt, der får lov at slippe spændingerne.

✨ Japansk Lifting er en blid ansigtsbehandling, hvor jeg arbejder med ansigtszoner og bindevæv.

Du får:
• Mere glød
• Blødere linjer
• Et friskere, mere løftet udtryk
• Og en krop, der falder ned i gear

• Kæben giver slip
• Panderynken blødgøres
• Huden får mere glød
• Ansigtet ser friskere ud

📍Klinik nær Vordingborg Station
Book din time. Den er kun din.
SMS: 22576819

03/04/2026

Når hjælp føles irriterende

…er det sjældent, fordi du ikke vil

Det er fordi det ikke rammer dér, hvor du er

Måske har du hørt det før:

“Har du prøvet at…”
“Du skal bare…”
“Det hjælper at…”

Og måske har du faktisk prøvet

Men det lander ikke

Ikke fordi du er modvillig
eller ikke gør dig umage

Men fordi du ikke er klar til det endnu

Forandring sker ikke, fordi nogen siger det rigtige

Den sker, når det giver mening indefra

Når tempoet passer
når kroppen er med
og når du bliver mødt der, hvor du er

Ellers føles selv den bedste hjælp som pres

Som støj

Som endnu en påmindelse om, at du burde kunne noget, du ikke kan lige nu

Og så gør vi det, mange gør:

Trækker os lidt
lukker ned
eller bliver irriterede

Men det er ikke modstand

Det er et signal

Om at noget skal gøres anderledes

Ikke hurtigere
ikke mere
men mere præcist

Og hvis du kan genkende det

Så vid, at du ikke er alene

Vi har alle sammen stået dér
hvor gode råd bare føles som pres

Også mig

Måske er det ikke dér, du skal presse dig selv videre

Måske er det dér, du skal stoppe op et øjeblik
og mærke efter

Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?

Det er ofte dér
det rigtige arbejde begynder

Kærlig hilsen
Sickan
Håndstøbt Vejledning

24/03/2026

Når vi spørger for tidligt, får vi de forkerte svar

“hvad tror du, du kan magte?”
“hvad interesserer du dig for?”
“skal du ikke prøve at søge ind på…?”

Spørgsmålene er velmenende.

Men stillet på det forkerte tidspunkt
kan de gøre mere skade end gavn.

Når jeg sidder med unge i forløb med angst eller autisme,
er der ofte noget, der går igen:

De har været presset i årevis.

Ikke fordi de ikke vil.
Men fordi de i lang tid
ikke er blevet mødt i deres behov.

De har forsøgt at tilpasse sig.
Holde ud.
Forklare sig.
Passe ind.

Og betalt prisen med uro, stress og tvivl på sig selv.

Og når de endelig lander et sted,
hvor vi begynder at skrue ned for presset
og op for forståelsen…

så bliver de samtidig mødt af nye krav:

Tag stilling.
Vælg retning.
Mærk efter.
Beslut noget om din fremtid.

Men et presset nervesystem kan ikke vælge.

Det kan kun overleve.

Vi ville aldrig bede en stressramt voksen
om at træffe store livsvalg midt i en sygemelding.

Alligevel gør vi det med unge.

Og når vi presser på for hurtigt,
øger vi samtidig risikoen for endnu et nederlag.

Endnu et forløb, der ikke lykkes.
Endnu en erfaring af:
“der er nok noget galt med mig”

Det, de har brug for først, er noget andet:

Ro
Forudsigelighed
Afkobling fra krav

Og ikke mindst:
en begyndende forståelse af dem selv

Hvad presser mig?
Hvad dræner mig?
Hvad har jeg egentlig brug for?

For først når der er ro i kroppen
og forståelse for egne behov,
opstår der adgang til noget andet:

Interesser
Retning
Muligheder

Og herfra kan vi begynde at gøre noget,
der ofte mangler:

Sætte ord på deres behov og styrker
– så de kan blive mødt rigtigt fremadrettet
i uddannelse, arbejde og samarbejde med andre.

Hvis vi vil have ærlige svar fra unge,
skal vi stille spørgsmålene på det rigtige tidspunkt.

Ellers får vi ikke svar.
Vi får overlevelse.

Jeg arbejder med unge, hvor vi starter et andet sted.

Ikke med valg.
Men med at skabe ro, selvforståelse
og et klart sprog for egne behov og styrker –
så de på sigt kan træffe valg, der faktisk holder.

20/03/2026

Hvis det handlede om at tage sig sammen
havde du gjort det for længst

Der findes mange gode råd

Lav vejrtrækningsøvelser
Dyrk motion
Spis sundt
Tænk positivt
Mediter
Skriv dagbog

Bare 2, 5 eller 10 minutter
Gør lidt hver dag

Og du ved det godt

Du har hørt det før
Du har måske endda prøvet

Alligevel får du det ikke gjort

Og så begynder det at vende indad:

“hvorfor kan jeg ikke bare…”
“hvad er der galt med mig?”
“andre kan jo godt”

For det ser simpelt ud udefra

Men det, der mangler i de råd
er udgangspunktet

De virker fint
hvis der er lidt overskud at tage af

Men hvis du starter et sted
hvor kroppen allerede er presset
hvor hovedet kører
og hvor der er for mange ting på én gang

så er det ikke små vaner, der mangler

Det er kapacitet

Og når kapaciteten er brugt op
så føles selv små ting
som noget, du ikke kan leve op til

Ikke fordi de er svære
men fordi der ikke er plads

Og så sker der noget vigtigt:

Du begynder at tolke det
som om du ikke gør det godt nok

Men i virkeligheden prøver du
at presse mere ind
i noget, der allerede er fyldt

Og det øger bare presset

Og jo mere du prøver at tage dig sammen
jo længere væk kommer du fra det, der faktisk hjælper dig.

Du er ikke doven
du er overbelastet

Så det starter ikke med flere vaner

Det starter med at få lidt mere ro i kroppen
og lidt mindre pres i hovedet

Så en kærlig hilsen fra mig:
Vi har alle været der
– også mig 💚

17/03/2026

Men det er ikke det jeg mærker hos mange af de unge, der kommer i min klinik lige nu.

Jeg mærker pres.

Deadlines.
Ansøgninger.
Eksamener.
Valg der føles vigtige.

Og noget jeg ofte hører er:

“Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg har lyst til.”

Ikke fordi lysten ikke er der.

Men fordi presset udefra fylder så meget,
at det bliver svært at mærke, hvad der kommer indefra.

Når der hele tiden skal tages stilling,
kan der være mindre plads til at mærke efter.

Så nogle gange handler det ikke om at finde svar.
Men om at få lidt mere ro til at kunne mærke dem.

12/03/2026

Bekymringer lever af fokus.
Flyt det.

Når tankerne kører i ring, prøver mange at tænke sig ud af det.

Men hjernen finder bare nye problemer.

Start et andet sted:
i kroppen, i sanserne eller i en aktivitet.

11/03/2026

Mange unge og voksne får i dag en diagnose som autisme eller ADHD.

Men en diagnose forklarer ikke automatisk:

• hvad der giver dig energi
• hvad der dræner dig
• hvorfor nogle situationer bliver overvældende
• og hvorfor andre ting falder dig helt naturligt

I mine forløb arbejder vi med selvforståelse.

Vi arbejder blandt andet med:

• hvordan din hjerne reagerer på krav, tempo og sociale situationer
• hvilke miljøer du trives bedst i
• hvordan du kan bruge dine styrker mere bevidst
• og hvilke behov der skal tages alvorligt

Jeg bruger konkrete modeller og visuelle forklaringer, så det bliver forståeligt – ikke bare noget vi taler om.

Selvforståelse ændrer ikke hvem du er.

Men den kan ændre måden du møder verden på.

Og det kan gøre en stor forskel i både skole, arbejde og relationer.

Hvis du er nysgerrig på et forløb med fokus på selvforståelse ved autisme eller ADHD, kan du læse mere her:
håndstøbt.dk

11/03/2026

Mange med angst oplever på et tidspunkt at tænke:
“Hvorfor kan jeg ikke, når alle andre kan?”

Over tid kan det begynde at påvirke selvværdet.

Men noget af det mange opdager i forløbet er, at angstreaktionerne faktisk giver mening.

Når man først forstår, hvad angst er for en størrelse, og hvorfor kroppen reagerer som den gør, bliver reaktionerne ofte mindre skræmmende.

Derfor starter vi med psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi, hvor vi arbejder med at forstå angstens mekanismer og de mønstre der holder den i gang.

Derefter arbejder vi med kropslig regulering gennem tapping, så nervesystemet får mulighed for at falde mere til ro.

Og først derefter begynder vi at arbejde med de situationer der i dag føles uoverskuelige.

Det er noget af det vi arbejder med i mit 10-sessioners angstforløb.

05/03/2026

"Der er noget galt med mig."

Den sætning hører jeg alt for ofte fra de unge, jeg møder.

Unge, der føler sig bagud.
Forkerte.
Mindre dygtige end deres jævnaldrende.

Men når vi taler om deres historie, tegner der sig ofte et andet billede.

Et nervesystem, der i mange år har været presset.
Et menneske, der har forsøgt at passe ind i et miljø, der ikke passede til dem.

For sandheden er, at mennesker ikke lærer på samme måde.

Nogle lærer bedst ved at gøre.
Nogle har brug for ro og få mennesker omkring sig.
Nogle tænker analytisk og har brug for tid til at forstå i dybden.
Andre lærer visuelt eller gennem bevægelse.

Mennesker lærer forskelligt.
Alligevel underviser vi dem ens.

Skolemodellen har i store træk set ens ud i årtier.

Når det ikke fungerer, leder vi ofte efter fejlen i barnet.
I diagnosen.
I motivationen.

Jeg møder mange af de unge senere – når de allerede har konkluderet, at der må være noget galt med dem.

Men måske burde vi stille et andet spørgsmål:

Hvad hvis problemet ikke er mennesket – men miljøet?

I dag taler vi ofte om inklusion eller specialskoler.
Som om der kun findes to løsninger.

Men måske burde vi i højere grad tale om forskellige skoleprofiler og læringsmiljøer, hvor børn og unge kan udvikle deres styrker på forskellige måder.

Jeg plejer nogle gange at forklare det sådan:

Hvis man planter en kaktus i en regnskov, vil den mistrives.
Og hvis man planter en bregne i en ørken, vil den visne.

Det betyder ikke, at der er noget galt med planten.
Den står bare det forkerte sted.

Sådan er det også med mennesker.

Når et menneske endelig lander et sted, hvor rammerne passer, sker der ofte noget interessant:

Det, der før blev set som et problem, begynder at ligne en styrke.

Og troen på sig selv begynder stille at vokse igen.

Måske handler det ikke om, at nogle unge ikke passer ind.

Måske handler det om, at vores system stadig kun har plads til én måde at lære på.

Et barn er ikke forkert, fordi det ikke trives i et system, der ikke er bygget til det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange styrker og ressourcer vi risikerer at miste, når mennesker i årevis forsøger at passe ind i læringsmiljøer, der aldrig var skabt til dem.