09/01/2026
I denne uge mødtes Skyggebørns ungegruppe i Odense for første gang.🥰 Det har vi virkelig glædet os til, for vi ved erfaringsmæssigt fra vores øvrige afdelinger, at også unge har brug et fællesskab, hvor sorgen kan få lov at fylde. Et fristed, hvor man kan sætte ord på alt det, der kan være så svært at dele med andre.
"Jeg føler, at jeg har svigtet, og det har været rigtig hårdt at gå med alene." Thomas, København
”Her er der ingen, jeg skal passe på, når jeg snakker om min egen sorg.” Naja, Aalborg
”Det er nok det, der har varmet mig mest indeni – at finde ud af, at jeg er OK. Det betyder helt vildt meget at være sammen med nogen, der har de samme følelser som mig.” Ronja, Aalborg
👉 Ungegruppen i Odense mødes i lige uger, tirsdag kl. 17.30–20.30 – og der er plads til flere. (For unge 18-28 år)
💗Hjælp os med at hjælpe på Fyn:💗
Vi har lige nu teenagere, der venter på at kunne starte i Teenagegruppe (10-17 år) i Odense. Men vi mangler deltagere for at kunne starte gruppen. Hjælp os derfor med at nå ud med budskabet: Skyggebørn Odense er et gratis tilbud til børn og unge, hvis forælder, søskende eller anden nær pårørende er død eller kritisk syg.
Skriv til Luise Albirk: odense@skyggeboern.dk