Heartishome

Heartishome Coaching, samtale, naturterapi og alternativ behandling hos sygeplejerske Iben Kronborg. Tankefeltte Mit fokus er menneskers trivsel og indbyrdes relationer.

Heartishome

Mit ønske med Heartishome er at hjælpe mennesker, som har brug for min hjælp. Jeg ønsker at smitte andre med min livsglæde og vise, der er vej fra mørke til lys. Jeg har solskin i sindet, og det skinner igennem i mine samtaler og behandlinger. Det er en fornøjelse for mig at være din vejleder og stifinder. Hvordan kan der skabes mere livsglæde og heling af de gamle mønstre, som spænd

er ben og får livet til at gøre ondt? Jeg ønsker for alle at de skal leve det bedst mulige liv. Se deres egen storhed. Gøre op med gamle overbevisninger og traumer, som hæmmer den frie livsudfoldelse. Opdage at det gamle er forbi, og alt det nye ligger foran. At gamle historier ikke tjener dig og netop er historie. Mine klienter henvender sig typisk med problematikker som stress, udbrændthed, interpersonelle konflikter, skilsmisse, samlivsproblemer, lavt selvværd, depression, præstationsangst, følelsen af ikke at slå til som forælder, kæreste, ægtefælle, kollega. Barndomstraumer fra opvækst i en dysfunktionel familie eller en helt "almindelig" familie. Har du en medfødt særlig sårbarhed og/eller er særlig sensitiv vil det som andre ikke påvirkes af måske gå lige ind i dit system og påvirke dig i en grad som andre ikke forstår. Det er ikke en sygdom - det er bare dig. Og der er hjælp at få. Al samvær mellem mennesker er kommunikation - hvordan er vi sammen, hvordan taler vi sammen, og hvordan påvirker det os? Nogle gange skal der så lidt til, for at løse op på gamle sager, som er gået i hårdknude. Walk & talk er en populær terapiform hos Heartishome. Det er i al sin enkelhed samtaleterapi, mens vi går. Kreativiteten i hjernen øges med op til 60 %, når man går, så på den måde får du adgang til flere dele af din hjerne og dermed adgang til nye ideer og inspiration, som du kan bruge ift. de problematikker, du kommer med. Jeg er uddannet sygeplejerske og brænder for at hjælpe dig, som har lyst og mod på personlig udvikling. Dig som er klar til at slippe gamle traumer og overbevisninger, som ikke længere tjener dig. Dig som har brug for kærlig støtte og vejledning til at få øje på dine mange ressourcer og muligheder i livet. Healing med lyssprog er nyt i Heartishome. Healingen frigør stagneret energi og traumer både fra dette og tidligere liv på en nem og meget behagelig måde. Alt du skal gøre er at være åben for at modtage. Jeg forventer dejlige transformationer og forandringer i mine klienters liv med denne form for healing. Jeg arbejder meget intuitivt og anvender forskellige teknikker bl.a. TFT, healing og NADA-øreakupunktur. Samtale og bevidstgørelse er en stor del af behandlingen. Når man bliver bevidst om sine mønstre, handlinger og livsstil er det lettere at gøre en aktiv indsats for at ændre på det, så det bliver bedre på alle måder. Jeg er uddannet TFT-terapeut og NADA-akupunktør. Jeg har en Meta-sundhedsuddannelse. Og arbejder med Reiki-healing. Jeg har basisuddannelse i kommunikologi. (du kan læse mere om de enkelte behandlinger under generelle oplysninger). Jeg har i 20 år arbejdet indenfor psykiatri så har et stort kendskab til psykiske lidelser. Såsom angst, depression, OCD, afhængighed, PTSD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, spiseforstyrrelser, traumer m.m. Jeg behandler også børn - som udgangspunkt skal den voksne, som henvender sig omkring barnet selv have minimum én behandling i klinikken, inden jeg behandler barnet - da barnet ofte er symptombærer af noget, den voksne/forældre ikke har taget sig af i sig selv. Jeg glæder mig til at tage imod dig i min klinik i dejlige lyse omgivelser midt i Thisted med Christiansgave byens park som nærmeste nabo. Kærligst Iben

Ringe i vandet. Stilhed. Alt kan ses?Sådan ser det ud. Det er bare ikke altid der er lige så roligt indeni som det ser u...
22/03/2022

Ringe i vandet. Stilhed. Alt kan ses?
Sådan ser det ud. Det er bare ikke altid der er lige så roligt indeni som det ser ud til.
Tumler du med indre uro, bekymringstanker, depression, modløshed og føler du er kørt fast i livet. Så er der hjælp at hente hos mig.
Ring gerne 61695406 for en uforpligtende samtale.
Du kan læse mere på min hjemmeside

https://heartishome.dk/
&talk

Skøn læsning. Bogen har jeg bjerget på hylden med kasserede materialer i Madværkstedet, Plantagehuset.Omhandler Arne Hau...
07/03/2022

Skøn læsning. Bogen har jeg bjerget på hylden med kasserede materialer i Madværkstedet, Plantagehuset.
Omhandler Arne Haugen Sørensens liv. Om trang til at bryde ud. Finde frirum til at leve og male. Om guddommelig inspiration og om kejserens nye klæder. Altsammen vækker genklang og er en stærk inspirationskilde til egen trang til at bryde ud.......

Der er i øvrigt en spændende udstilling af Arne Haugen Sørensen på Det ny Kastet i Det Gamle Rådhus Thisted netop nu🤩

Mit andet hjem skimtes i baggrunden (kirken).Alt er fuldbragt. Jeg tror på, der er en højere mening med det hele😇.Kærlig...
01/03/2022

Mit andet hjem skimtes i baggrunden (kirken).
Alt er fuldbragt. Jeg tror på, der er en højere mening med det hele😇.
Kærligst Iben

Forår🤩. Frø spirer. Nyt blogindlæg om fællesskab på min hjemmeside💚.https://heartishome.dk/
01/03/2022

Forår🤩. Frø spirer. Nyt blogindlæg om fællesskab på min hjemmeside💚.
https://heartishome.dk/

En “stille” stund ved det brusende Vesterhav. Jeg ved, jeg er en del af noget større, og jeg ved, frygten sniger sig ind...
25/02/2022

En “stille” stund ved det brusende Vesterhav. Jeg ved, jeg er en del af noget større, og jeg ved, frygten sniger sig ind alle vegne, og jeg ved min opgave er at holde fokus på fred og kærlighed.
For at passe på mig selv og bevare høj energi minimerer jeg tv udsendelser fyldt med frygtindjagende nyheder. Jeg ved der findes nød, elendighed, krig, sult og fattigdom. Og jeg ved der sker frygtelige overgreb mod menneskeheden hver eneste dag. Og jeg ved, at mit middel til at overkomme det, er at være den bedste udgave af mig selv. At være kærlig mod mig selv og andre. I fred og kærlighed. Tak💚.

Hverdagseventyr. Skønne indre og ydre oplevelser. En dag i regn. Med vinden i håret. Vandreskoene på og ild i bålet. Der...
17/02/2022

Hverdagseventyr. Skønne indre og ydre oplevelser. En dag i regn. Med vinden i håret. Vandreskoene på og ild i bålet. Der forgår alt og intet indeni. Det var dagen for fuldmåne - den var ikke synlig, da jeg var ude, men den var der. Det ved vi jo. Og sikke en opladning det er for mig at være ude i det fri. Jeg var også en tur i kirken ved Skinnerup. det er næsten fast ritual, når jeg alligevel er ude at se til "sommerhuset" i Baun Plantage. Jeg bliver altid så glad og inspireret, når jeg ser altertavlen dér. Den hedder "en ny begyndelse". Og dem er der mange af i sådan et liv. Ja, hver dag er jo en ny begyndelse. Hero´s journey ynder jeg også at kalde det. Vi lever vores liv i en never ending story. Gentagelser og gentagelser, en cyklus. Der er en meget fin og inspirerende film om emnet også "Finding Joe". den ligger frit tilgængelig på Youtube.

Jeg har åben i butikken Heartishome, for dig som har lyst til vejledning eller behandling på vejen hjem i dig. Der er et par nye blogindlæg på min hjemmeside https://heartishome.dk/ for dig, som syntes det er spændende at følge med i, hvad der sker i mit liv.

Kærlig hilsen
Iben🌳☘️💚

Fantastisk morgenstund. Nydelse🧜‍♀️. Lidt fodkoldt og mega livsbekræftende.Hvor er det skønt at bo så tæt på fjorden, at...
26/12/2021

Fantastisk morgenstund. Nydelse🧜‍♀️. Lidt fodkoldt og mega livsbekræftende.
Hvor er det skønt at bo så tæt på fjorden, at jeg året rundt kan bade, hvis det er det, jeg har lyst til,
Ønsker jer alle nogle dejlige juledage og et forrygende nytår🥳.
Vi har holdt en skøn jul i et meget sluttet selskab med en af ungerne i Corona isolation. Nu er hun ude af isolation, og det er helt dejligt at ses igen🤩❤️.

Herlig morgenstund❤️
20/12/2021

Herlig morgenstund❤️

Fuldmånetur under afvikling❤️. Jeg er flyttet indenfor i sommerhuset, meeeeeen overvejer om ikke natten skal tilbringes ...
18/12/2021

Fuldmånetur under afvikling❤️. Jeg er flyttet indenfor i sommerhuset, meeeeeen overvejer om ikke natten skal tilbringes under åben himmel på terrassen. Lidt Crazy har jeg vel lov at være😜. Vil også nødig skuffe ungerne, som syntes jeg er mærkelig og ikke helt normal🌈🥳.
Enjoying life.
Nyder ildens knitren i brændeovnen. Vindens susen. Bølgernes kalden. Solen og månen som smiler til mig fra hver sin side af klitten. God weekend🥰

Som vanligt er der en ny lydhealing med lyssprog her ved nymåne. Den er gratis, og du kan lytte med her🥰https://heartish...
04/12/2021

Som vanligt er der en ny lydhealing med lyssprog her ved nymåne. Den er gratis, og du kan lytte med her🥰
https://heartishome.dk/gratis-lydhealing/

Har du ellers brug for hjælp tilbyder jeg NADA, walk & talk, samtale, coaching, healing og tankefeltterapi, alt det kan du læse mere om her
https://heartishome.dk/terapi/

Kærlig hilsen
Iben Kronborg
Jeg træffes på 61695406

21/10/2021

Fuldmånetur i Baun Plantage🔥❤

Det er vist længe siden i har fået en decideret opdatering på hvad der foregår i mit liv. Jeg har netop afsluttet mit de...
07/10/2021

Det er vist længe siden i har fået en decideret opdatering på hvad der foregår i mit liv. Jeg har netop afsluttet mit dejlige sommerjob i kunstforeningen Det Ny Kastet. Det var en helt anden slags job end jeg har prøvet tidligere. Så fyldt med glade mennesker, hvoraf mange udtrykte stor taknemlighed og overraskelse over at kunne få en så dejlig kunstoplevelse i de smukke rammer i Det Gamle Rådhus i Thisted.
Jeg har mødt så mange nye dejlige mennesker og etableret nye venskaber, et helt nyt netværk er vokset ud af at tage "chancen" og prøve noget helt andet, end jeg "plejer". Og som mit motto efterhånden er blevet, man kan jo se, om det er noget for en, er det ikke, kan man sige op. Det er faktisk ikke farligt. Langt farligere er det at blive i noget, som ikke føles godt.
Nye eventyr står klar til mig. Enhver slutning er en ny begyndelse og det skal fejres🥂. Den lille frygt for hvad nu? Dukker indimellem op, og den kigger jeg på og tænker, det er gået godt indtil nu, mon ikke det fortsætter? Jo. Det er jeg sikker på. Jeg har mange bolde i luften, mange talenter at gøre godt med, en fantastisk familie, og et netværk som altid bakker mig op. Så alt tegner lyst og lykkeligt. Det er jeg så taknemlig for 🙏.
Som noget helt nyt prøver jeg at melde mig ledig og modtage dagpenge? Det har jeg vist ikke prøvet de sidste 30 år. Indtil videre har det været positivt. Var til et inspirerende møde om CV. Kickstart din jobsøgning i går. Det gav udover inspiration en ny ven mere i venskabskredsen🥳. Der er altid en god mening med noget. Og nyt at lære, uanset om det er den ene eller den anden situation, jeg står i.
Når jeg er åben for at modtage, hvad der er på min vej - er der godt nok mange gaver. Jeg ser tit mit liv som det gamle pac man - oste spil. Tjek lige ud hvor mange lækre ost der er på din vej i det spil, som hedder livet. Hvor er det fedt. Og jeg EEEEEEEEElsker ost. Så meget at jeg blev drillet venskabeligt med det, da jeg var barn.
I dag har jeg haft en dejlig lang snak med en nær ven. Vi fik talt om mangt og meget og masser af små "bekymringer" blev opløst undervejs. Det er hvad kaffe og en ven kan gøre. Den bedste terapi😊.
I weekenden skal jeg undersøge endnu et eventyr med en mulig arbejdsgiver. I like.

Tror det var ordene for denne gang🤩

Ligger du inde med kendskab til drømmejobbet til en arbejdsom, glad livsnyder, så giv mig et praj👍
Jeg er åben for alle muligheder og meget alsidig og ikke kræsen mht. til jobs. Det vigtigste for mig er arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø🥰.

Kærligst Iben

Den fuldmånedlige gratis lydhealing er nu på min hjemmesidehttps://heartishome.dk/gratis-lydhealing/Jeg overraskes stadi...
27/09/2021

Den fuldmånedlige gratis lydhealing er nu på min hjemmeside
https://heartishome.dk/gratis-lydhealing/
Jeg overraskes stadig over, at der kommer disse lyde ud af min mund. Og det gør der så.
Og jeg glædes over, at andre fortæller, de har glæde af at lytte til dem. Tak, for at i fortæller mig det🙏. Jeg ved, der er flere, som ikke tilkendergiver det her på siden, desto mere glæder det mig, at høre fra jer,når i er blevet berørt af lyden. Så derfor fortsætter jeg, ellers kan det jo af og til synes unødvendigt.
Men vid, at selvom du ikke altid får det at vide, så er der uendelig mange mennesker, som sætter pris på også det, du bidrager med. Alle har en vigtig brik i det spil, som kaldes livet. Hvis ikke du var her ville der mangle én.
Kærligst Iben❤️🧡💚💙💜

Spændende💜❤️💚
18/09/2021

Spændende💜❤️💚

🌕🐠✨Fuldmåne i Fiskene, 21. sept 2021 kl. 01.55 på 28.13 graderNår enden er nær… Først når du accepterer døden, kan du leve livet!Vi har en stærk fuldmåne p...

Har opdaget en ny ven i haven. Pindsvin har været her i tusinder af år. Om pindsvinet siges: Jeg går mine egne veje og f...
12/09/2021

Har opdaget en ny ven i haven. Pindsvin har været her i tusinder af år. Om pindsvinet siges: Jeg går mine egne veje og frygter intet🥰

Måske har lyssprog været her lige så længe? Sikkert.

Ny lydhealing optaget i forbindelse med nymåne d. 7. september.

Du finder den på min hjemmeside
https://heartishome.dk/ under
Lydhealing https://heartishome.dk/gratis-lydhealing/

Nyder en fridag med en afstikker til Mors/Erslev. Og jeg cyklede op af Sundby Bakken, naturligvis😊. Stoppede ikke for at...
08/09/2021

Nyder en fridag med en afstikker til Mors/Erslev. Og jeg cyklede op af Sundby Bakken, naturligvis😊. Stoppede ikke for at tage udsigtsbilleder, som ellers er en god undskyldning😉. Cyklede ned af en vej jeg ikke kendte og stødte på et rigtig fint sted med smuk udsigt til Thisted. Sluttede med en dukkert ved Hotel Limfjorden, mens helikopteren landede ved Beredskabsabsstyrelsen?

Adresse

Thisted

Telefon

61695406

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Heartishome sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del