13/03/2026
Foråret har budt på store forandringer for mig og min familie. Et nyt liv er kommet til verden, og jeg er med stor glæde blevet far til endnu en skøn lille pige.
Med familieforøgelsen har jeg måttet indse, at det bliver for småt udelukkende at behandle i vores hjem i skoven. Jeg er derfor begyndt at behandle hver mandag i Manuvision huset på Frederiksberg.
Midt i alt dette nye liv er jeg også blevet færdig med efteruddannelsen i chok- og traumebehandling på Manuvision. Det har været et utroligt spændende og lærerigt forløb, hvor vi er gået i dybden med nervesystemets reaktioner på chok og traumer, samt med redskaber til, hvordan vi som kropsterapeuter kan behandle et svækket eller overbelastet nervesystem.