Birgitte Behrendt - Ventesorg, at leve i uvished

Hjem
Danmark
Værløse
Birgitte Behrendt - Ventesorg, at leve i uvished

Jeg har skrevet en bog om ventesorg inspireret af den ventesorg mine forældre og jeg oplevede med min bror.

19/04/2026

Foredrag om ventesorg i Kalundborg på tirsdag den 21. april kl. 18.30.

Alzheimerforeningens lokalforening Vestsjælland har inviteret mig og jeg ser frem til at møde deltagerne ☺

Adressen er Kultur- og Idrætshallerne, J Hagemann-Petersens Allé 11, 4400 Kalundborg, lokale 4, indgang D.

Hvis du er på de kanter, håber jeg vi ses 🌷

29/03/2026

Den 29. marts er en særlig dag for mig.
Det er min mors fødselsdag.

Hun døde i 2013, og jeg savner hende hver dag.

Min mor bar på en tung uvished om min storebror Henriks skæbne – en uvished, hun aldrig nåede at få svar på.

Derfor valgte jeg netop den 29. marts 2023 som udgivelsesdato for min bog “Ventesorg – at leve i uvished”.
Som en måde at ære hendes minde.

Jeg skrev bogen inspireret af den ventesorg, mine forældre og jeg levede i, fra Henrik forsvandt – og frem til vi fik vished.

I 1992 blev min storebror Henrik dræbt i Portugal.
Men det vidste vi ikke dengang.

I stedet begyndte mange års uvished.

Først i 2019 fik vi svar.

Sandheden kom frem, da journalister søgte aktindsigt i en drabssag fra 1993 i Portugal, hvor en dansk mand var blevet dræbt.

Den sag fik politiet til at genåbne spor i arkiverne – og her blev det tydeligt, at der var sket en fejl i arbejdet med at identificere en anden dræbt mand i Portugal i sommeren 1992.

Det betød, at denne mands identitet var uvis i mange år.

Det var Henrik ❤️

Sagen blev senere beskrevet i en dokumentar på TV 2.

Tak til psykolog Marie Linde Husby for hendes kloge bidrag.
Tak til jer, der delte jeres personlige historier.
Tak til Mette fra Skriveværkstedet for sparring og redigering.
Og tak til Eksistensen for at tro på bogen og give den liv.

22/03/2026

Vi reagerer forskelligt i sorg.

Det er noget af det, mange tager med sig fra mine foredrag.
Forleden holdt jeg foredrag i Ansgar Kirken i Hedehusene.

Efterfølgende kom en deltager hen og sagde:
"Du er en dygtig formidler.
Du kom flot rundt om både sorgen og ventesorgen – både for den ramte og for den pårørende.

Det var rart, at du havde teorien med, men holdt det meget jordnært."

Hun fortalte også, hvad der især havde sat sig fast.

At vi reagerer forskelligt i sorg.
Og at der ikke findes rigtige eller forkerte måder at have det på.

Når mennesker hører det, sker der ofte noget i rummet.

Skuldrene sænker sig lidt.
Og nogle begynder at fortælle deres egen historie.

Jeg er meget taknemmelig for de mennesker, der deler deres erfaringer, når foredraget er slut. Det kræver mod at sætte ord på noget, der kan være svært.

Når vi gør det, bliver sorgen lidt mindre ensom.

Tak til alle jer, der deler jeres historier ❤️

15/03/2026

Når en forælder er alvorligt syg, lever mange unge i en venten, som kun få omkring dem forstår.

“Jeg venter på, du dør”.

Det er titlen på Julie Lund Fiskers digtsamling om at være ung i ventesorg.

En stærk og ærlig bog.

Med korte digte sætter hun ord på den virkelighed mange unge står i, når en forælder er alvorligt syg.

Dilemmaerne mellem et ungdomsliv med venner og fester – og ønsket om at være hos sin syge far.

Hun beskriver også det chok og de fysiske reaktioner, der kan følge med nye beskeder om sygdommen.

Et af afsnittene gjorde særligt indtryk på mig.
De rå tanker om selvmord.

Det siger noget om, hvor voldsomt det kan være at stå midt i ventesorg i en ung alder – samtidig med at livet udenfor fortsætter.

Tak til Julie Lund Fisker for at skrive en bog, der giver unge i ventesorg noget at spejle sig i.

Ingen skal føle sig alene i ventesorgen.

08/03/2026

Ikke alle bryder sig om ordet ventesorg.

Nogle oplever, at det rammer præcist.
Andre føler, at det sender et forkert signal.

Som om man bare går og venter på at ens kære dør.

Det gør vi ikke.

Vi forsøger at leve.
At håbe.
At holde sammen på hverdagen.

Sorgen kan begynde længe før døden.
Det fortjener at blive taget alvorligt.

26/02/2026

Nogle mister den lette tilgang til livet tidligere end andre.

Mange unge er pårørende til en forælder eller en søskende, som er alvorligt syg.

Det kan være svært at tale om.
Nemmere at holde for sig selv.

De vil ikke gøre de voksne mere kede af det.
De vil ikke skille sig ud.

For andre kan det ligne styrke.
Men det kan også være ensomhed.

Det kan være svært selv at række ud, når man er ked af det.

Derfor har unge i ventesorg brug for voksne, der ser dem – også når de ikke siger noget.

24/02/2026

Mange pårørende fylder mindre, end de har brug for.

Vi vil ikke tage opmærksomhed fra den, der er syg.
Vi vil ikke gøre andre mere bekymrede.

Så vi siger:
“Det går.”
“Jeg klarer det.”

Imens vokser trætheden.

At være pårørende er ikke en birolle.

Også vi har brug for at blive mødt.

21/02/2026

Ventesorg kan gøre os mere trætte, end vi troede var muligt.

At leve længe i uvished slider.

Der kan komme tanker, vi ikke siger højt.
Tanker om at det må få en ende.

Ikke fordi vi ønsker at miste.

Men fordi vi ikke kan holde uvisheden ud mere.

Det er menneskeligt.

Og vi er flere, der kender til det ❤️

18/02/2026

I begyndelsen spørger mange.

Når et alvorligt sygdomsforløb starter, er der opmærksomhed.
Beskeder. Opringninger. Omsorg.

Men hvis forløbet trækker ud, bliver der stille.

Ikke fordi mennesker ikke vil én det godt.
Men fordi deres liv fortsætter.

Uvisheden ligger der hver dag.

Det er her ensomheden kan vokse.

Sorg må ikke isolere os.

15/02/2026

Man bliver ikke færdig med at elske.

Ofte møder jeg den forventning hos andre,
at der må være en grænse for, hvor længe vi sørger.

Når jeg taler med mennesker, der har mistet, hører jeg det samme:

“Nu skal du vist snart videre.”
“Du må acceptere, at hun ikke er her mere”.
“Du skal ikke hænge fast.”

Nogle får ordene direkte.
Andre mærker dem i blikket.
I tavsheden.
I den måde omgivelserne bliver mere utålmodige.

Jeg ved, hvor ondt det gør.

Sorg retter sig ikke efter andres tempo.
Den følger den relation, man har mistet.

Nogle tab forandrer os for altid.

Det betyder ikke, at vi står stille.
Det betyder, at vi bærer noget med os.

Sorg er kærlighed, der lever videre med os ❤️

08/02/2026

”Hvorfor ringer hun ikke mere?”

Det er en sætning, jeg også hører fra mennesker, der er blevet alvorligt syge.

Efter de har fortalt om sygdommen, er der nogen, der bliver stille.
Mennesker, de troede ville være der i gode og dårlige tider, holder op med at ringe.
Også selvom de sagde: “Du skal bare ringe.”

Men overskuddet til selv at række ud er ofte væk.
Både fordi tankerne fylder, og fordi kroppen er mærket.

Livet er ikke længere, som det var.
Der er hospitalstider, scanninger og venten på svar.
Og en følelse af uvirkelighed, der kan lægge sig over det hele.

Når tavsheden fra omgivelserne kommer oveni, bliver det ekstra tungt.
Og for mange også meget ensomt.

Sorg og alvorlig sygdom må ikke isolere mennesker.
Det er ikke den syges ansvar at holde kontakten ved lige ❤️

01/02/2026

I går gik jeg i isnende kulde sammen med mange andre i demonstrationen No Words.
Jeg så veteraner genkende hinanden i mængden.
Smil. Kram. Et fællesskab, skabt af alt det, de har været igennem.

Uanset ord og udtalelser står deres enorme indsats fast.
Respekt er ikke til forhandling.

Adresse

Værløse
3500

Telefon

+4526733267

Internet side

http://www.ventesorgen.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Birgitte Behrendt - Ventesorg, at leve i uvished sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.